19 / 39
SOGN E T
M
a riak irken s Sogn op re tte d e s ved kgl. Resk rip t af 13.
Maj 1908 (at gælde fra 17. Maj samme Aa r), med
Tilladelse til ind til K irkens Indvielse at ma a tte beny tte St.
Ma riæ K irkesa l som Sognekirke. U n d e r 13. Sep tember 1907
va r de r b levet givet Tilladelse til, a t Kirken m a a tte kaldes
Mariak irken . Til Sognet blev hen lag t den Del af St. Mat#
thæu s Sogns fje rde Sogned istrik t, der begrænses af en
Linje, d ragen ad Gam le Kongevej fra H j ø r n e t af Stenos?
gade, V e s te rb rog ad e , den p ro je k te r e d e G ad e mellem Tivoli
og den ny Pe rsonbanega a rd , Tømme rp lad sgade i fortsat
Forlængelse til Kalvebodb rygge, ad denne langs Havnen,
V ia d u k te n over God sbanega a rden , Dybbølsgade, Hart?
mannsgade , Sønde r Boulevard, Ha lm to rve t, Gasværksve j,
Istedgade, V ik to riag ad e og S tenosgade til Udgangspunktet.
D e r er ingen Fo rand ring ske t med H en syn til Sognet, bort?
set fra An læg af enkelte nye G ad e r og nogle Navneforan?
d ringe r inden fo r de givne Grænse r. Folketallet har — med
smaa Svingninger — ho ld t sig omkring 10,000. Mariakirkens
Ov e rtilsyn (eller som de t den Gang hed P a trona t) blev Kø?
benhavns O v e r p ræ s id e n t og Sjællands Biskop. Den blev en
se lve jende Kirke, hvis Vedligeholdelse og D rift betales af
den folkekirkelige Ligning.
Skulde jeg nu he r sige lidt om de tte vo rt Sogn, vil jeg
pege paa forskellige Forhold, der ha r p ræge t det og p ræge r
de t endnu.