23 / 39
19
hele T id e n h a r væ r e t P a r t i Sagen. Og om sig selv sømme r
d e t sig a t tale saa lid t som muligt. Men de tte vil jeg sige,
a t va r de t kun lidt, her blev ud re tte t, var d e t kun lidt, der
ske te til Gud s Æ re , og blev d e t kun forholdsv is faa, der
k om i vo r Kirke for a t hø re Frelsens Ord , saa va r d e t ikke
Men ighed ssam funde ts Skyld. Vi, der fik P ræ s te tje n e s te n be*
tro e t her, maa fø rst og fremme st — og deri tr o r jeg, at vi
er enige — bekende, a t vi tj e n t e ikke, som vi skulde.
D e r k an jo altid, n a a r T a len er om Men ighedens Ar#
bejde, sæ tte s en Liste op over Ge rn ingerne, der er gjorte,
de G e rn ing e r og A rb e jd s fo rm e r , som væsentlig er de samme
allevegne i en s to r By. Og de t kan jo maaske tage sig
ganske god t ud. Men derigennem at maale, hvad der virkelig
e r sket, bed rage r saa let, d e t behøve r ikke a t give e t s and t
U d t r y k for, hv ad der er ske t af det, som ha r Be tydning i
Gud s Ø jne. Paa den anden Side b e ty d e r heller ikke dette,
a t de t passer paa en Men ighed (som de t passer paa os), hvad
der s ta a r i Salmen: „her alt er lavt og sen t de t gaar,“ at der
in te t er ske t af det, der har Væ rd i for Gud. Og vi siger
G u d Tak , fordi vi tø r tro, a t hvo r hans O r d redelig er ble*
ve t fo rkynd t, O r d e t om Jesus som Gud s Søn og Ve rden s
Frelser, O r d e t om ham, de r døde for os Synde re paa Korset,
og o p s tod fra de døde til n y t Liv og Salighed for os, hvor
Sak r am en te rn e er blevet rettelig fo rvaltede efte r Jesu Ind^
stiftelse, og hvo r der ha r væ re t tro end e Menneske r, der har
levet deres Liv sammen og delt O r d e t og Bønnen med hin#
anden, dér ha r d e t ikke væ re t forgæves. Kan være, a t Gud
vilde, at vi ikke skulde faa re t mege t a t se, fordi de t saadan
var b ed s t for os. Kan være, a t han en Gang — til vor Glæde
— vil give os at se noget, som vi slet ikke anede eller tænk te.
Saa skal der da ikke he r be re tte s om Ge rn inge r i det
enkelte. Men en T a k til G u d skal lyde, at han — trods vor
L idenhed og Udue lighed — b rug te os i sin T jeneste . Tak,
a t h an gav os Lov — timeligt og aandeligt — at h jæ lpe fat*
tige og syge, ensomme og gamle, at han b rug te os til at