28 / 39
2 4
ledes a t den nu h a r P lads til 120 Menne ske r. D e r skete det,
a t m an ved tog en k u n s tn e r isk Ud smykn ing , b e s ta a en d e af
tre Malerier, é t fo restillende Jesus og de smaa Børn, bagved
Døbe fon ten , og é t paa hve r af de s to re Væg flade r i Koret,
forestillende Ko rsfæ ste lsen s am t Jesus og Synde rinden .
D e t t e k u n s tn e risk e A r b e j d e blev af M en ig h ed s r a ad e t over*
d r ag e t Kun s tm a le r S te fan Viggo Pede rsen , de r for T id e n er
i Gang m ed a t male e fte r Skitser, de r er anbe fa lede af
K u n s ta k a d em ie t og godk end te af K irkem in iste rie t. A f disse
Billeder er ét (Jesus og de smaa Børn) lovet færdig til Kir=
kens Jub ilæum, hvo r imod de to and re fø rst bliver færdige
senere. Bag i d e tte lille Sk rift findes Fotografier af disse tre
— altsaa e n d n u u færd ige — Billeder.
H v o r kom M id lerne fra til alt d e tte ? I Hov ed s ag en fra
ikke ube tyde lige te s tam e n ta r isk e Gave r, som i A a r en e s Løb
e r tilfa lde t Kirken. I 1919 (da K irken blev 10 A a r ) va r der
i Sognet en Indsamling, de r skænk ed e K irk en en Ly sek rone
til i Loftet, to K ande lab re ved Opgangen til K o re t og en
K rone over Døbe fon ten . H v a d de r blev tilovers skulde
væ re til e t Daabsb illede, som a ltsaa nu k omm e r sammen
med de and re Billeder. E t s to r t Beløb (over 20,000 Kr.)
t i b
fa ld t K irken e fte r Hu s e je r L. Schmidt. H e r v e d og ved and re
te s tam e n ta r isk e G av e r (fra A r k i t e k t Schwensens to Søstre,
Kommun e læ re r Jacobs og Fru Bohr) fremkom , hv ad der ha r
væ r e t tilstrække lig t til a t dække alle de næ v n te Udg ifter.
Regn sk ab e t over disse Fo rbed ringe r og LMvidelser og over
den k u n s tn e r isk e Ud sm y k n in g er ikke e n dnu g jo rt ende#
ligt op.
Men igheden t a k k e r dem, de r bidrog til Ind sam lingen i
1919 (og A a r e n e efter), og vi m inde s med T a k dem, de r be?
tæ n k t e K irken i de res Te s tam en te . Jeg véd, a t de r er dem,
der ha r syn tes, at adskilligt af d e t h e r næ v n te kund e være
g jo rt før. N a a r jeg — for m it V e d k omm e n d e — h a r ho ld t
tilbage, ha r G r u n d e n væ r e t den, a t d e t fo rekom mig, a t der
var m e s t P lan i a t gøre d e t hele paa én Gang og sammen