32 / 39
P R Æ D I K E N V E D M A R I A K I R K E N S I N D V I E L S E
D E N 31. MAJ 190 9
A F C. S C H O U S B O E
Johs. 3 ,1 6—21.
S
aa er da Ma a le t naaet. M a r iak irk en er indv ie t i den tre*
enige G ud s N avn , og O r d e t ha r for fø rste G ang lyd t
fra denne P ræd ike sto l. Mege t ha r o p tag e t vo re T a n k e r i
disse Dage. A l t de t k an vi nu lægge til Side. I Dag er der
to Ting, som alene skal fylde os, d e t er T a k og Bøn til
Gud . Vi, som saa denne Kirke blive til, en ten vi va r med
fra Begynde lsen eller siden kom til, vi, som skal bo og
bygge her, vi, som af G ud s N a a d e blev levende S tene i
den Kirkebygn ing , de r ikke er bygge t ved M en n e sk e h a a n d
af T ræ og Sten, m en af Gud s A and , vi, som her, sk ø n t vi
er faa og smaa, skal væ re Jo rd en s Salt og V e r d e n s Lys, vi
maa i denne S tund tak k e og bede.
I Evange lie t i Dag, paa and en Pinsedag, ha r vi d e t Ord,
der b ed r e end noge t a n d e t k an give vo r T a k den r e tte
dybe Tone . Og fra K irkens skønne N avn , vo r Frelsers Mos
de rs N avn , lyde r d e t O r d til os, der bed re end noge t and e t
siger os, hv ad vi skal bede om. —
„Saaledes elskede G u d V e rden , a t h an gav sin Søn den
enbaa rne , for a t hve r den, som t r o r paa ham, ikke skal for*
tabes, men have e t evigt Liv.“ D e t er d e t s tø r s te O r d
o m
Gud , a t h an e r Kæ rlighed og elsker Syndere. Men d e t er
tillige de t s tø rs te O r d
f r a
Gud , fordi de t siger, at hans