35 / 39
31
op, og at vi nu he r i d e tte Sogn skal hø re K irkek lokke rne
kalde pa a gammel og paa ung, a t vi he r h a r f aae t e t b li
vende Sted, hvo r vi k an tilbede i A a n d og i Sandhed.
Men saa er vi he r ogsaa i Dag med ydmyg Bøn til G u d
om, a t han s H e rlighed maa fylde d e tte Hus, a t G u d s A a n d
ma a bo he r med Livets O r d paa vore u rene Menneske*
læber. D e t er vo r Bøn, a t her maa blive e t Sted, hvo r Men*
ne ske r maa elske at komme, hvo r Synde re ma a omvende
sig fra de res V e js Vildfarelse, hvo r søgende, tviv lende, an*
fægtede, sørgende, æng stede og b ek ym red e Sjæle maa
finde F red og Hv ile i T r o e n pa a G u d s N aade . D e t e r vor
Bøn, a t Jesu Disciple he r maa mæ rke , at vo r Frelser er
os næ r i sit O r d ved Døbe fon t, ved N a d v e r b o r d e t og i
de helliges Samfund, a t Se jren og H a a b e t maa lyse for os.
D e t b ed e r vi om i Jesu N avn , a t der ogsaa h e rfra en
Gang , n a a r Jo rd en s K irke r er sunkne i G rus, ma a s tævne
en Skare frem til d e t ny Jerusalem,
„til H im lens Helligdom,
hvo r vi skal holde Kirkegang,
med uophørlig Jube lk lang
i hø je Kor,
hvo r G u d h a n bo r
b la n d t alle Engles Sang .“
Amen .