34 / 39
3 0
hende. Ikke den synd fri H imme ld ronn ing , nej, den lille,
svage, men y dmyg e Kvinde, der in te t selv k u nd e og in te t
selv h avde a t give, uden d e tte ene, at hun vilde give sig
selv hen i Gu d s Vilje.
Om e t Menne ske skal blive frelst, da gæ lde r d e t a t faa
noge t af Ma ria s Ydmyghed . D e t er den sto re H ind ring for
saa mange, a t de vil selv, være, hv ad de ikke er, og gøre,
hv ad de ikke kan, gøre det, de r e r umuligt for os, de r er
fød te af Kød og Blod. De vil ikke gøre de t eneste, som et
Menne ske k an gøre, bø je sig i Y dm ygh ed for G u d som
dem, de r in te t er og kan.
„Vo r D y d og gode Gern inger,
om noge t sligt vi ej ed,
de t g ja ld t aldeles in te t her,
for Dig de t in te t vej ed .“
D e t er dét, vi i Dag og alle Dage skal bede om i G ud s
Hus, at M e n n e sk e h je r te r ma a blive ydmyge, a t Synde re
maa lære a t slippe sig selv og de res eget, at G u d s Frelses
V ilje k a n ske, og a t G ud s Bø rn he r maa fo rmaa stedse
s and e r e og dyb e r e a t bø je sig u n d e r G u d s hellige Vilje,
til F remgang i Kærlighed og Renhed , i S andhed og Ret*
fæ rdighed, og blive d ann ed e e fte r vo r Frelsers herlige
Billede. —
I d e t vi da s ta a r paa den G rundvo ld , som er G ud s Kær*
lighed til Synde re i Jesus, er vi her i Dag med T a k til den
levende Gud , at h an lod V æ r k e t lykkes. V i er he r med
Tak , fordi G u d ha r ag te t os, som skal gøre T j e n e s t e u n d e r
disse hø je Hvæ lv inge r, væ rd ige til a t væ re Hu sho lde re over
hans mangfoldige N a a d e i saa skøn en Kirke. I G a a r sarm
ledes vi for sidste G ang i St. Ma riæ Kirkesal. D e r va r ad*
skillige af os, som med V em o d saa dens Dø r e lukke sig
for sidste Gang . Men jeg véd ogsaa, at vi alle føler en dyb
G læde over, at Ma riak irk en s Dø re i Dag er b leve t lukke t