26
med K irkens Istand sæ tte lse . N u h a r vi n a a e t det, der fore?
løbig k an naaes. Ma a ske de r i de Dage, de r komme r, k an
naae s mere endnu . M en vi er taknemme lige b a ad e ove rfo r
G u d og M enn e sk e r for, a t M a riak irk en nu s ta a r som den
staar, væsentlig den samme som fra fø rst af og dog som for*
nyet.