117 / 193
109
dagtsøvelser Søn- og Helligdage.
Det gik altsaa
med Vaisenhnset som med N ikolai K ir k e ; efter
Branden bleve de nedlagte, og Sognene lagte
til andre Sogne, saaledes Vaisenhusets til Hellig-
geistes.
Ved denne L ed ighed søgte Universitets-
consistoriet om at erholde Vaisenhusets K irkegaard
skj enket til Trinitatis K irke , hvilket 1798 tilstodes,
mod at dets Betjente og Børn frit skulde begraves
der og Yaisenhuset fritages for dets hidtil havte
Udgifter t il Ringmurens Vedligeholdelse.*)
E n anden Fø lge a f Menighedens Opløsning
var, at de private Gaver, der aarlig vare tilflydte
Stiftelsen , og som i forrige Aarhundrede udgjorde
et betydeligt Beløb, paa enkelte Undtagelser nær
omtrent ophørte. Medens Aaret 18 0 1 endnu kunde
opvise Gaver til en Sum a f c. 347 Ed ., er 1802 kun
opført med 36 Rd ., ogved saadanne ringe Beløb
forblev det de følgende
A a r
indtil18 12 , da Gros
serer J e n s B e r g skjenkede 2,000 Rd. („Bergs be
standige Præm iefond“).
Derimod udfoldede Vaisenhuset en betydelig
Forlagsvirksomhed. Da Bog trykker Carl Friederich
S c h u b a r t 1797 døde, b lev hans Søn a f samme
Navn antagen til Bogtrykker. I dette A a r døde og-
saa Vaisenhusets gamle og agtede Boghandler Ole
S a x t o r p h og fik ligeledes S c h u b a r t til E fterfø l
ger. Correcturen var tidligere bleven besørget a f
*)
Kirkegaarden synes ogsaa at have afgivet Begravelsesplads til
Andre end Vaisenhusets egne Beboere. Saaleies ansøgte
Kammermusicus S c h iø rring om at blive hegraven der
paa en Plads, han havde uåseet sig, hvilket efter lians
Død tilstodes, da hans Svigersøn H iort, Præst; veå Hol
mens Kirke, ansøgte derom.