107
■videre gode Forsorg.
Da saaledes Vaisenliuset
mere og mere fik B ru g for sin G-aard, opsagdes
Madam L i n d e til F raflytn ing ; men da Kongen
interesserede sig for hende og hendes Skole, maatte
Vaisenliuset love i 3 A ar aarlig at give hende
500 E d .
Foruden hiin ovenfor omtalte Hjælp med Skole
gang til andre Børn end Vaisenhusets egne, kom
dette ogsaa til at bidrage til døvstumme Børns F o r
sørgelse. 1808 indgik der fra Cancelliet og F a ttig
væsenet en Forespørgsel til Directionen om , hvor
vidt Vaisenhuset kunde være v illig t til at underholde
2 forældreløse Døvstumme i det Aaret i Forveien op
rettede Døvstummeinstitut. Skjøndt Directionen van
skeligt kunde gaaeind herpaa, fordi det stred mod V a i
senhusets Fundats, efter Confirmationen vedblivende at
understøtte Børnene, hvilket kunde blive en Nødven
dighed ved døvstumme Børn, vilde den dog henstille
denne Sag til Kongens A fgjø relse; og da Kongen
som den høieste Magt i Staten i visse Tilfælde havde
Kettighed til at modificere et Testamentes F o r
skrifter efter Tidernes forandrede Tarv, kunde han
ogsaa bønhøre Fattigvæsens Directionens Ønske om
Understøttelse a f Vaisenhusets Fond til nogle døv
stumme Børns Opdragelse. Antaget, at Hs. Maje
stæt paa saadan Maade vilde fundere en til 10 Døv
stummes Opdragelse tilstrækkelig Sum, vilde Vaisen
husets aarlige A fg ift hertil kunne beregnes til 700
Kd., og dets Børns Antal maatte altsaa i samme
Forhold formindskes. Fo r at forhindre dette sidste,
maatte der skaffes Stiftelsen større Ind tæ g t; og dette
kunde
opnaa.es, hvis Cancelliet vilde formaae Uni-
versitetsdirectionen til paa Vaisenhusets Forlag at
udgive de latinske og græske autores, der brugtes i