120
@n Su r til ©fooen i gamle ©age.
at fe. „§er fer
Se
©laget oeb 2tufterU|; §am ben Sille meb ben
trelantebe
fedt
og ben graa graffe — bet er $etfer Stapoltøunt.
§er fer
Se
ogfaa 5^'eifer 9capotibum, men nu er fjan paa © i.
§elena, f)t)or fjan er ncer neb at bø — ben ©ei ffal ot jo aHe —
og faa er f)an omgtOen af alle fine ©enerater — f>am ber er
©enerat ©etranb, fjan fanger nu ben beitige 2lff!ebgfang, fom
Se
nof fjenber — ben ber er 9?øøerf)øuibgmanbcn ©artouffe meb So [fen
og ^iftolen, fjan f)ar onbt ifinbe, £)er fer
Se
ben franffe Stonge
SubOig paa ©famfuttet."
Og
rnebeng fjttn opregner alt bette, breier
f)un paa ^PofitiOet, fom fpiller Sftelobien „grtjb
S ig
ueb SiOet" i en
temmelig ufjenbelig Ubgaøe.
9J?en
f)Oab er bet ber fjenne, IjOor alte be mange 9ttenneffer
floffeg? 2l£), bet er 3J?efter Safel — ben uforlignelige hefter Safel.
§ør, tjoor potterne flaaeg i ©ttjffer. Shtnne oi bare fornmc til at
fe og til at fyøre. So,
in
faae en lille ^labg irtbenfor ©noren. 9Zit
fe Oi, fjoorlebeg grteren inbfinber fig fjog ben fjønne ©ærtgljug?
mabame; l)un er en lille $ofette, famme SJfabame, f)un
Oeeb,
ljoor=
lebe§ f)un ffal
træffe
læring tit £mfet. §un opOarter ©jcefterne
meb føbe
Orb
og meb ^rufærter meb SaOenbelfauce! Se gruentintmer,
be
gruentimmer!
Og
faa at tabe grteren banfe
fjcnbeg
2®gtef)erre.
©et er næften umoralff.
greberifgfteng=gæftninggmanben — fjøor er fjau? 2la, ber Ijører
jeg fjang ubmærfebe ©agftemme: „©ærggo! mine § errer og Samer!
Sræb nærmere!" © i følge Opforbringen, og meb fin ©tof i §aan*
ben, ber fjar bet bobbelte gormaal: at ubpege be mærfelige ©jen*
ftanbe og at bortgjenne meb et btjgtigt 9iap et eller anbet nyfigent,
men uOetalenbe Snbiøib, ber forgæOeg er aboaret meb et truenbe:
„§t>ab gtoer S u paa, Sreng?" — meb benne ©tof paaoifer tian be
ftore 9J?ærf0ærbigt)eber, famme gæftning frembtjber.
^borlunbe
ganben tog ©fanfegraøeit t il ©traf for fyang Ugubeligfjeb. §bor=
lunbe gæftningeng SBefætning fom op at flamreg og mtjrebe fjinanbeu
grælfeligt, ,,©n meb ©angenet, (£n uben ©n" — og meb OmfOæbet:
„Ser briffer be, ber ftiffer be, og ber ligger be. Og alle brage be
fjjem, glabe og fornøiebe ober at Ijaøe forOunbet bereg ©eier."
SKanben er fortræffelig, og fjan er beguben oøerovbentltg b illig; fjan




