FraDetGamleKongensKjøbenhavn

122

@n S u r ttl ©fonen i gamle Sage.

og IjOibe SBaanb. Set er et faft SnOentarium paa talten, benne

©laaræber, ber fenere fjar faaet SilnaOnet sJiunbebrøbsmanben efter

fine mægtige Pjerrotfnapper. §an er iøOrigt Sireftør for et Kunftner*

fantfuttb, ber trobS fin temmelig pjaltebe Koftumering præfterer tjpper*

lige Prøøer paa Semntefororibning. Men fjOab er alt bette mob

ben ftærfe Sontfru, ber oifeS frem i Sftærljeben? £mn, ber bærer to

ftærfe Mænb i fit |jaar og laber fig træbe paa Maoen af fire bito.

Set fibfte ffal for Ijenbe Oære en meget funb gorbøielfeéproceS.

Men ber er jo be Ijollanbffe, be ægte Ijollanbffe SBaffelbagere.

§Oor Samerne tage fig firlige ub meb bereg blomftrebe ©irtfeg

Kjoler meb SiObaanb og ftore ©pænber, meb bereS IjOibe, tilbage*

bøiebe Sin om ^oOebet, bereg ftore ©ulbarmringe og ©ulbfjæber, og

alt er faa propert, ©tubenten inbbtjber o§ til en SSaffelfmaué; tjan

er bet fagftjitbige Meblent, og bet er ljan§ uforgribelige Mening, at

af alt, l)

ab kaffen fjar at bljbe, ere SSaflerne bet enefte, ber er

oærb at ntjbe. ©fjønt jeg i bet SSæfenlige er af en anben Mening,

beljolber jeg ben bog for mig felo. Sen gobe Sippetit, Ijoormeb jeg

fortærer be Oelfmagenbe tafler, flaaer min Sogif af Marlen.

9?u er Srængglen bleOen ftor paa £$affen; man fan næppe

fontme forbi IjOeraitbre, man rnøbeå, og man ffilleS. Samerne faae

bereg ©arneringer nebtraabte' eller bere§ ftore pufærnter trtyffebe.

Men benne Srængfel fjor ogfaa fin gobe ©ibe, font bet unge

Menneffe i ,,©t. £mn§*Slften ©pil" bemærler:

„Qeg Ijar altib Scengfef

Stører neb bereS §cenber,

Qitbfuger meb fit 23Iif

©Iffccsbrif.

©pbe ©ubinbe!

S u fotntuer for at fninbe

§uilfet Øie! fønilfen 2lrm!

£>mlfen 9]cej.'t! §nilfen SBarm!

Qeg fjar altib Scengfef

@fter faaban en Srcengfel."