130 / 472
©n Su r til ©fonen i gamle Sage.
135
en itatienff©tynge=
mefter, ber paa en
Su r
gjennem
©fooåljooeb nær
nar bienen renbt
omlulb af „en liEe
gtæft". $ i ffimte
nu be IjOibe Selte-
mellem be grønne
Sræer i ©Ijarlot*
tenlunb, ni Ijøre
®aftel§jægerne
8
^ornmufi! unber
bet ftore (Sgetræ, ni fotnge nu inb ab Snbfjørfelen, og i en gart
ere Oi Oeb ©rønbals, Ijoor ni flulle fpife t i l ' s2fften.
§er paa £)øien er et prægtigt 23orb lebigt, Set Oar fjønt af
be golf, at be reifte fig Oeb Oor SInlomft. 9?u op meb barerne,
Mutter! SSi ile til SSognen for at tjente Sllting, Oi afe og flæbe, og
ni gjøre bet gjerne, tt)i Sønnen er Ois>. ^ i ere aEefantmen fultne,
(Samle JUatnpenC'ovg.
nljbelig ptjntet meb itatienff ©traaljat, og faa at fe — og tabe fig
fe. So bet funbe Su nol libe, bin liEe ©tril. Dg fjoab mener
Su om faaban en ©loipage, font lommer ber nteb be to beitige
©orte for meb Sopper paa.
©ub Ijoor be Menneffer ntaa nære
Itjlfelige!
©aa igjennem©foOBljoOebmebbe mangegiffergarn, IjOibljaarebe
Srenge og ©oin. gaber giOer itu en |)iftorie til $cbfte om