AdmiralGjeddesGaard

og lærd Historiker, fortæller om v. Haven, at han var »in arte pic-

toria — den fortræffeligste Mæster i Verden«*).

Vi kommer endnu en Gang til at korrigere Th. Ewalds Inskrip

tion paa Tavlen. Den skønne letsindige Fru Marie Grubbe har ikke

boet her i Gaarden sammen med sin Mand, den endnu mere let

sindige Ulrik Frederik Gyldenløve. Deres Samliv var nemlig definitivt

ophørt 1667. Derimod knytter der sig en anden Begivenhed til Gyl

denløves Ophold i den gamle Kanslergaard. Griffenfeld, der iøvrigt

var hans gode Ven, hade af Kongen faaet den Opgave at bearbejde

Ulrik Frederik til et nyt Ægteskab. Under en af disse Samtaler blev

Kongesønnen fornærmet paa sin Ven og forlod ham i Vrede. Ved

et Sviregilde nogle Dage senere gjorde han og hans Soldebiødre et

Udfald mod Griffenfelds Palæ paa Købmagergade, hvor de kastede

Sten ind af Storkanslerens Vinduer. Om denne Episode skriver Palle

Rosenkrantz i sin Bog: »Griffenfeld«:

»Han (Griffenfeld) gik til Vinduet og saa ud i den mørke Okto

bernat, nede ad Købmagergade blafrede Fakler, en hujende Skare

væltede ned ad Gaden mod Kannikestræde, hvor det Palæ laa,

som

Kongen fornylig havde skænket sin ustyrlige Halvbroder.«

Der foreligger ganske vist ikke noget Skøde paa, at Kongen har

overdraget Gaarden til Gyldenløve; men, at han har boet her i 16

fremgaar af et Brev fra Christian V (13. Maj 1670), hvori Kon

gen lover at betale forskellige Reparationer, som er nødvendige i

Gaarden. I dette Brev nævnes den stadig som Kongens Gaard.

Men da det er umiddelbart efter Tronbestigelsen, er det jo muligt

nok, at Gyldenløve har faaet Gaarden overdraget, som det jo ogsaa

fremgaar af det tidligere omtalte Vederlagsskøde.

Ret længe blev den gamle Gaard ikke Kongesønnens Bolig, og

den kom nu i den Slægts Eje, som har givet den Navn i vor Tid.

*) M. Vogelius: Krøniker fra København.