Previous Page  49 / 115 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 49 / 115 Next Page
Page Background

Der er foregaaet et Par Episoder, som knytter sig til hans Navn i

Forbindelse med Gaarden.

Den første Episode, der er beskrevet af ham selv til Myndighe­

derne, er et Slagsmaal mellem en Barber og en Læge. Det fandt Sted

i 1693. Da Gehejmeraadens Tjener, Mathis Laholm, fik Rosen i det

ene Ben, lod Fr. Gjedde tilkalde en Bartskærer, Mester Henrik Meme,

og bad ham lægge et Plaster paa det angrebne Sted. Denne Episode

har naturligvis været Samtaleemne ved Bordet, og en eller anden

Gæst har saa udtrykt sin Tvivl, om at Plasteret vilde hjælpe, ja, at

det maaske tilmed vilde trække Hul paa Benet i Stedet for at læge

det. Nogle Dage efter nærede Fr. Gjedde nemlig selv Frygt for, at

det vilde tage lang Tid, før han atter kunde faa Gavn af sin Tjener,

hvorfor han denne Gang tilkaldte sin egen Huslæge, Doktor Unsemus,

og bad ham tilse Tjeneren og faa ham hurtig rask, hvad Doktoren

lovede. Han gik straks til Tjenerens Kammer og fjærnede Plasteret,

men Uheldet vilde, at Mester Henrik kom i det samme, og da han

saa sin Konkurrent, blev han ude af sig selv af Raseri og trakterede

Doktoren baade med Prygl og Skældsord. Det skal have udartet sig

til et regulært Slagsmaal, hvor den ene Part ikke har været mindre

agressiv end den anden. Men Doktoren har aabenbart følt sig for

urettet. Han gik til Gehejmeraaden og forebragte sin Klage, men

næppe var han færdig med sine Besværinger over Mester Henrik,

før denne selv arriverede, og Haandgemænget var atter i fuld Gang.

Den gode Gehejmeraad maatte opbyde al sin Myndighed, før det

lykkedes ham at faa de stridende Parter paa Porten.

Men hermed var Sagen paa ingen Maade forbi. I den paafølgende

Retssag paastod Doktoren, at Henrik Meine have overfaldet ham vol­

deligt og udtalt haanlige og ærerørige Ord om ham og hans Stand.

Men Doktoren havde nu heller ikke sparet paa Krudtet. Hans Ind­

læg var fuldt af Grovheder, der i Dag hver for sig vilde have skaffet

ham en Injuriesag paa Halsen. »Han holdt sig for god til at lægge

Haand paa en uværdig Karl og elendig Stymper, han holdt Mester

46