Previous Page  53 / 115 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 115 Next Page
Page Background

nu, men var anderledes bebygget. I det Tidsrum, vi har at gøre med,

var der mellem Borchs Kollegium og Regensen med den tilhørende

Trinitatis Præstebolig kun en Bygning, men det var en anselig Gaard,

rimeligvis med en lang Mur ud til Kannikestræde og med stor tilhø­

rende Grund. Da Kollegiet blev bygget, tilhørte denne Gaard Fru

Margrete Gjedde, Datter af den berømte Admiral Ove Gjedde og

Enke efter Vicekansler Gehejmeraad Holger Vind. Dens Grund gik

nemlig helt hen til Skidenstræde og langs denne Gade lige til Præste-

gaarden ved Regensen og til Hjørnet af Fiolstræde og saaledes optog

nuværende Krystalgade 3 til 21, altsaa gik den bag om Haverne til

Borchs Kollegium og de to nærmeste Professorgaarde; paa Gaardens

Grund var der dog bygget tre Smaahuse ud til nævnte Gade. Den zirlige

Kollegiehave har altsaa haft en stor, fin og herskabelig Nabo, og fra

Kollegiet har Alumner haft frit Blik over Statuer, Springvande, snirk­

lede Gange og klippede Træer«.

Det hade været at haabe, at Holberg hade fortalt os om sit

Ophold hos Gehejmeraaden, saa vi kunde have faaet et lille Indblik i

dennes daglige Liv, der naturligvis har været optaget af andet end

Skærmydsler mellem Studenter og Lakajer og Slagsmaal mellem Bar­

beren og Doktoren. Holberg ofrer desværre kun en halv Side paa

sit Ophold i Gaarden, og det angaar i Hovedsagen hans egne Forhold:

»Disse hyppige Udenlandsrejser bragte mig i saadan Anseelse, at

da jeg kom hjem fra den tredje, betænkte nys afdøde Gehejmeraad

Admiral Frederik Gjedde sig ikke paa at tilbyde mig at opdrage og

undervise hans Sønner. Jeg var længe i Tvivl om, hvorvidt jeg igen

skulde tage en besværlig Byrde paa mig, men den yderste Nød drev

mig, hvor nødig jeg end vilde, til ikke at undslaa mig for et saa ære­

fuldt Hverv. Det første halve Aar gjorde jeg Fyldest paa min Post som

en Mand, men det besværlige Arbejde tog tilsidst saa stærkt paa mine

Kræfter, at jeg blev saa udtæret, at jeg kun kunde være en ørkesløs

Tilskuer og ikke Voldgiftsmand ved de Stridigheder, der opstod mellem

50