56 / 115
Kap. V
1728—1919.
FRA PATRICIERGAARD TIL LEJEKASERNE
i
^
f S S f å e n 20. Oktober 1728 blev en skæbnesvanger Mærkedag i Kø-
benhavns Historie.
Hen under Aften udbrød der Ild hos en Marketender og Lyse
støber ved Vesterport. Det blev Anledning til den Ulykke, der i tre
Dage hærgede Hovedstaden og lagde en Tredjedel af dens Huse i Aske.
Byggemaaden, som jo hovedsagelig var Bindingsværk, var en herlig
Næring for Flammerne, og naar der, som i dette Tilfælde sammensvor
sig en Række meget uheldige Omstændigheder, er det forstaaeligt, at
Ilden kunde faa Tid til at gribe saadan om sig. At læse Beretningerne
om denne Brandkatastrofe i vore Dage er næsten som at læse en god
gammel Molbohistorie.
Først og fremmest rasede en hæftig Storm i Branddagene. Dernæst
hade Brandkorpset samme Dag haft Øvelse, hvilke altid blev afsluttet
med et lille Sold. Og da de gode Brandsvende yderligere hade begravet
en Kolega og konsumeret det traditionelle Gravøl, var de simpelt hen
saa berusede, at de daarligt kunde staa paa Benene endsige haandtere
Slukningsredskaberne. Det kunde jo være slemt nok, men der var jo
da andre Mandfolk i Staden! Der var ogsaa mange, der gærne vilde
hjælpe, men Ulykken var, at Ledelsen helt tabte Hovedet. Politimester
Hans Himmerich skal have været lige saa fuld som Brandfolkene. Fol
kene fra Holmen, der kom for at hjælpe, blev skældt ud af Admiralen
og jaget hjem. Men det afgørende, det, som hindrede Slukningsarbej
det var, at der manglede Vand! Peblingesøen, der var Byens Vand
53