AdmiralGjeddesGaard

skerne besatte Riberhus. Kort efter lykkedes det ham ogsaa at for

drive Fjenden fra Haderslev Slot. Efter Frederik III.s Tronbesti

gelse blev han udnævnt til Statholder over Hertugdømmerne. 1650

blev han optaget i den tysk-romerske rigsgrevelige Stand. Efter Ene

vældens Indførelse blev han Assessor i alle de ny Kollegier og fra

1661 Præsident i Statskollegiet og fik som Landets højeste Embeds

mand Titlen Overstatholder. Og det er vel, da han har faaet denne

Udnævnelse, at han har valgt den gamle Kanslergaard som sit Palæ

i Hovedstaden. Han døde 1663, men allerede inden den Tid var

Gaarden kommet paa andre Hænder.

»Før og Nu«, der iøvrigt er meget sparsom med sine Kildeangi

velser, oplyser, at Kongen overtog Gaarden efter Grev Rantzau. Den

blev nu i en Række Aar anvendt som Embedsbolig for fornemme

Embedsmænd. Forinden skulde den dog rumme Indledningen til en

menneskelig Tragedie, der forøvrigt har sat en af sine skønneste

Blomster i vor Memoiredigtning! »Før og Nu« oplyser, »at denne

Gaard i 1662 blev anvist Leonore Kristine og Corfitz Ulfeldt som

Bolig, medens de ydmygende Forhandlinger om deres fuldstændige

Underkastelse under Kongen stod paa«. Da Grev Rantzau skal have

næret stor Interesse for Leonore Kristine og hendes Mand, er der en

Mulighed for, at Ægtefællerne med Kongens Billigelse kan have

været hans Gæster.

Gaarden var i Kongens Eje en halv Snes Aar. Et Vederlagsskøde

fra 1674 til Universitetet paa Kongens Andel i Korntiende i Nyborg

og Langeland for 3 Universitetshaver »lagt til den Gaard i Kannike

stræde, Kronen fik efter Grev Rantzau, men siden af Kronen er af-

staaet til Ulrik Frederik Gyldenløve«*) bekræfter dette. I Grund

taksten 1668 nævnes Gaarden som tilhørende Kongl. Mayst. og er

takseret til 1700 Rdl.**).

*) Kronens Skøder.

**) K . D. Bd. 2 Nr. 825.