faa denne Paastand bekræftet, maa den staa for Forfatterens egen
Regning.
Det vides ikke, hvem der har boet i Gaarden de første Aar, efter
at Universitetet har overtaget den. Ove Gjedde kan det ikke have
været, da alle Byhistorikere er enige om, at han næppe kan have boet
der. Han hade sin Gaard i GI. Mønt, som senere vil blive omtalt.
1656 bestemmer Frederik III, at Kanslergaarden skal være Bolig for
en Teolog, som skal have en Art Overopsyn med Regensen. »Eftersom
flittig Inspektion med Studenterne gøres fornøden, og det med mest
Autoritet af en Teolog bedst kunde forrettes, saa vil v i
gøre den
Anordning, at en Teolog efter Senium her efter bliver opteret, som siden
med Studenterne i Regensen skulde have saadan Opsyn, som han ag
ter at forsvare«*).
I Forbindelse med Københavns Belejring 1659 blev der optaget
Mandtal over alle Stadens Indbyggere, dels over dem, som kunde del
tage i Forsvaret og dels over dem, der kunde have Indkvartering. Det er
ikke meget disse Lister oplyser om Gaarden i Nr. 10, men da de allige
vel giver et Billede af Store Kannikestræde gengives de her in extenso
efter E. Marquard: »Kjøbenhavns Borgere 1659« (Krak 1920).
1659 14. Januar.
KLÆDEBOY QUARTER.
Anno 1659 dennd 12. Januari.
Efter V :V : Borgemestere och Raadtz Befalling haffver vy omgaaett
i Quarterett att optegne, hvis døchtige Mandkøn, som kand bærre
Gever att giøre Tienniste med, udi hvis Maader som de dennem fornø
den haffver, udi Klædeboe Quorter.
*) Gammelt og Nyt fra Regensen S. 38.
3
*
35