boede Brødrene Ørsted, og her var det, at Henrik Steffens holdt sine
berømte Forelæsninger, der bl. a. paavirkede den unge Oehlenschlåger
stærkt.
Den Del af Kanslerens Grund, som ikke blev optaget af Regens-
bygningen, blev indrettet til to Professorboliger, hvoraf den vestligste,
altsaa Nr. 10, blev tilskødet Professor Thomas Finke, de 100 Studenters
Forstander, som senere solgte den til Universitetet, der hurtigt afhæn
dede den igen.
Den 1. Mai 1624 faar Christian Friis til Kragerup Skøde paa
Gaarden. I Skødet bestemmes det bl. a., at det Hus, som Kristian Friis
til Borreby brugte som Sengekammer, skulde afstaas og lægges til Ole
Worms Residens. Ligeledes bestemtes det, at saafremt Gaarden solgtes,
skulde den først tilbydes Universitetet til samme Pris, som den var købt,
nemlig 4.500 Rdl.*).
Denne Friis, der ogsaa blev Christian IV ’s Kansler, var ikke i Slægt
med de to tidligere omtalte Friis’er. Christian Friis til Kragerup førte et
Skaktavl i sit Vaabenskjold, medens de to andre hade tre Egern i deres.
Christian Friis var ikke en saa betydelig Kansler som sine Forgængere,
hvilket maaske tildels skyldtes, at hans Embedstid faldt sammen med
den Periode, hvor Christian IV selv regerede. Ganske vist søgte han,
men med ringe Held, at holde igen paa Kongens Ubesindigheder. Men
han udførte et stort Arbejde til Fremme af Landets indre Forhold.
Saaledes tillægger man hans Initiativ, at Skolevæsnet blev forbedret
og at Regensen blev opført. Han hade en levende Sans for Videnskaben.
Navnlig interesserede han sig stærkt for Fædrelandets Historie og støt
tede baade med Raad og Daad mange af de historiske Arbejder, som
udførtes i hans Tid. Det skal bl. a. nævnes, at han fik udvirket, at Johan
Pontanus blev udnævnt til kgl. dansk Historiograf, et Embede, han
kvitterede for med en Danmarkshistorie, der ved sine fantastiske Kombi-
*) K. D. Bd. 2 Nr. 797.
32