30 / 115
de kedelige mørke Facader intet om, hvad der skjulte sigbag dem af Liv.
Men vovede man sig ind ad en af Portene, forandredes Dødvandet
fuldstændigt. Man troede sig hensat til en Proprietærgaard paa Lan
det; der kaglede Hønsene, her vandedes Hestene, og gennem en lille
Laage slap man ind i en blomstrende Abildgaard. Til den ene Side laa
et lavt Stuehus, i hvis bjælkeloftede Rum Videnskabsmanden hade sit
Studerekammer og Museum, et Kuriøsitetskabinet, paa hvis snævre
Hylder der var samlet de underligste Ting: Spilleværker fra Nürnberg,
Rariteter af alle Slags, Fostre i Spiritus og sjældne Planter, alt samlet
med Renæssancetidens umættelige Trang til at vide, til at se noget nyt
og til at lære. Undrede man sig over, at det var en saadan Landhushold
ning, man traf inde i Hjærtet af København, saa laa Forklaringen i
Grunden ret nær; ti Professorerne lønnedes ikke alene med Penge, men
tillige med en Slags Forpagtningsret til det Landgods, der tilhørte Uni
versitetet (tidligere Frue Kirke), deraf kommer Holbergs Udtryk »De
høylærdes Bønder«.