25 / 115
Da Kansleren Johan Friis til Hesselager rykkede ind, var der saa-
ledes allerede skabt Kulturtraditioner. Og fra disse fjærne Tider og
frem til vore Dage, har denne Gaard spillet en betydelig Rolle i Udvik
lingen af det danske Kulturliv.
Saa tidligt som 1527 har Johan Friis Tilknytning til Stedet. Uden
at være præsteviet var han Kannik, og afstod dette Aar sit Dekanat til
Kansleren M. Klavs Gjordsen. Men det er først fra 1539, at man med
Bestemthed ved, at han har haft sin Bolig i Kannikestræde. Han var
rig og ugift, og selv om der nok kan skumles lidt over den Iver, hvor
med han benyttede sin fremtrædende Stilling til at berige sig, hvad der
iøvrigt var meget almindeligt i de Tider, staar det uomtvisteligt, at han
var en højt begavet Mand, der forstod at knytte Folk med aandelige
Interesser til sig. Han var heller ikke paaholdende og understøttede
mange fattige. Men det var dog den lærde Stand, der stod hans Hjærte
nærmest. Fattige Studenter spiste hver Dag ved hans Bord. 1555 opret
tede han et Legat paa 1000 Rdl., som efter hans Død blev udvidet med
2000, og hvoraf Renten Juleaften blev uddelt til seks fattige Studenter
i Portioner paa 25 Rdl. Det tilfaldt samme Person i tre paa hinanden
følgende Aar.
Ved Johan Friis Bord maa vi tænke os, at Landets betydeligste
Mænd er samledes. Peder Oxe, Niels Kaas, Tyge Brahe, Niels Hem-
mingsen, Anders Sørensen Vedel og mange andre har siddet hos ham i
den gamle Kannikegaard og drøftet Tidens store Spørgsmaal. »Men
Johan Friis selv hade øst saa dybt af Livet og af Bøgerne, at han var
nær ved at overgaa dem alle, og det var en synderlig Lyst at høre paa
ham, naar han begyndte at repetere og fortælle de gamle Historier,
baade af vore og af udenlandske Krøniker, at man kunde ikke noksom
forundre sig paa den statelige Ihukommelse«*). Johan Friis ejede selv
en betydelig Samling haandskrevne Aktstykker til Danmarks Historie,
han stod i Spidsen for Universitetet og var en stor Velgører og ivrig
*) »Før og Nu.« 4. Aarg. 1918.
22