AdmiralGjeddesGaard

Værelser, Stuen, Sengekammeret, Skorstenskammeret (Værelse med

Kamin), Studerekammeret, Sommerstuen og den store Sal. Da de mest

almindelige Residenser har været paa en halv Snes Værelser, kan man

altsaa gaa ud fra, at Kanslergaarden har været af samme Størrelse. Den

har bestaaet af tre Længer, hvoraf den ene optoges af Stuehuset, de

øvrige af Stalde og Udenomsbekvemmeligheder.

Efter Datidens Byggemaade har det vanskeligste Arbejde ved Op

førelsen af en saadan Gaard uden Tvivl været Grunden. Naar først

den var gravet, Kælderen og Kældernedgangen (der altid var udven

dig) muret, var det ingen Sag at rejse Tømmerværket. Man har ofte

Eksempler paa, at der er gjort Forsøg paa at isolere Kælderetagen, saa

den kunde skaanes i Tilfælde af Ildebrand. Flere af disse Forsøg, der

ofte var vellykkede, var udført paa følgende Maade:

»Kælderloftets svære Egebjælker staar nemlig ikke i Forbindelse

med Husets øvrige Tømmerværk, men ligger saa tæt ved hinanden,

at der kun er en halv Alens Afstand imellem dem. Paa dette Bjælkelag

er anbragt et Gulv af Planker. Paa dette ligger atter et tykt Lag Ler,

og ovenpaa dette hviler Stuegulvet«*).

Naar Tømmerskelettet skulde rejses, var det almindeligt, at de store

Peblinge fra Skolen hjalp til, ligesom de ogsaa senere kravlede rundt

paa Taget og langede Sten. For Stuehusets Vedkommende blev Væg

felterne altid murede. Det samme var ogsaa Tilfældet, hvis en Stald

bygning vendte ud mod Gaden. Men ellers blev Lerklining anvendt i

meget stor Udstrækning. Husgavlene »klædtes med Deller« d. v. s. med

Brædder, og Lofterne blev »lerslagne« for at formindske Brandfaren.

Tagene var hovedsagelig teglhængte, men var alligevel meget elendige.

Stenene var af en anden Konstruktion end nu, og da de var vanske

lige at forskælle, blev Resultatet ofte, at Træværket, hvorpaa de

hvilede, raadnede. Der var bestandig Udgifter til Tagreparationer. Det

hedder saaledes i en Regnskabspost fra 1582: »Lod D. Jacob Madsen

*) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 31.