Previous Page  32 / 115 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 115 Next Page
Page Background

var en begavet Natur, og derfor stillede han samme store Krav til andres

Evner som til sine egne. I sin Ungdom hade han i adskillige Aar stu­

deret ved udenlandske Universiteter, og han var ikke alene vel bevan­

dret i Latin, men ogsaa i flere europæiske Sprog, og hade et betydeligt

Kendskab til politiske Forhold, hvorfor han nogle Gange benyttedes

til diplomatiske Sendelser.

Han var en Tid Lensmand over Trondhjem Len, hvor han bl. a.

forbedrede de kirkelige Forhold betydeligt. Senere blev han Lens­

mand over Antvorskov Slot og blev herfra udnævnt til Kongens Kansler

(Christian IV) i 1596. I denne Stilling spillede hans myndige Person­

lighed en fremtrædende Rolle, og han viste stor Interesse for Kirke og

Skolevæsen, men døde inden at hans Reformer blev gennemført. Han

hade ogsaa Interesse for de mere videnskabelige Arbejder. Tyge Brahes

Yndlingselev, Christen Longomontanus, støttede han ivrigt, og da han

fik ham udnævnt til Professor, betalte han ham Løn, indtil der blev

et Embede ledigt. Men det forhindrede ham dog ikke i at se mere paa

Personen Tyge Brahe og hans Svagheder end paa Videnskabsmandens

store Fortjenester. Han skal saaledes have haft en betydelig Andel i, at

Tyge Brahe forlod Landet.

Digtekunsten fandt ogsaa i ham en ivrig Beskytter. Den gamle, højt

ansete latinske Digter, Præsten Hans Jørgensen Sadolin, nød Kanslerens

Beskyttelse. Han hade indladt sig i et Kærlighedsforhold til en Adels­

frøken i Maribo Kloster. Da det blev opdaget, flygtede han til Tysk­

land. Da han nogle Aar senere vendte hjem, i den Tro, at Sagen var

glemt, blev han sat i »mildt« Fængsel. Efter sin Frigivelse flakkede han

rundt og levede mere eller mindre paa Naade hos Venner og Bekendte.

Kristian Friis aabnede sit Hus for ham og har sin Andel i, at Digterens

sidste Aar blev taalelige, ligesom han uden Tvivl har bidraget til en

Forsoning med Kongen. Sadolins sidste Arbejde blev et Hyldestdigt til

Christian IV’s Kroning (1597). Efter Farbroderen Johan Friis Død var

Kr. Friis med til at oprette dennes Legat for Studenterne. Og for at hele

Kapitalrenten kunde gaa til Formaalet, gav han selv et Tilskud paa

29