37 / 115
nationer fik gjort vort Land til »Folkenes Moderskød«. En anden
Historiker, Johannes Meursius, kom ogsaa hertil paa hans Initiativ. Men
det værdifuldeste ved hans Danmarkshistorie er Hans Grams kritiske
Noter til den.
Christian Friis knyttede et nært og hjærteligt Venskab med sin
Nabo, Professor Ole Worm, til hvem han jo hade maattet afstaa et
Par Værelser. Friis understøttede kraftigt Worm under hans Arbejde
med Runeindskrifterne. Og som et Kuriosum skal det tilføjes, at det var
hos Friis, Ole Worm første Gang saa det Narhvalskranium, der oplyste
ham om, at Narhvalstanden stammede fra en »Fisk« og ikke fra en
Enhjørning*).
Men ogsaa den danske Digtekunst kunde glæde sig ved hans levende
Paaskønnelse, der bl. a. gav sig Udslag i, at han tog sig varmt af Anders
Arrebo, da denne var blevet fradømt sit Embede som Biskop, og det
skyldtes Friis levende Interesse for ham, at han fik fuldført »Hexaéme-
ron«.
Der var jo efterhaanden ikke større Muligheder for Udvidelser af
Grunden, men alligevel foretog Christian Friis en Udvidelse faa Aar før
sin Død. 1635 fik han tilskødet Haverne bag Professorgaardene langs
Skidenstræde op til Fiolstræde. 1639 døde Friis, og hans Enke, Barbara
Wittrop, solgte 22. September 1651 Gaarden til Universitetet, der
skulde anvende den til Regensens »Forstørrelse«. Købesummen var
denne Gang 2000 Rdl.**)
Ifølge den Tavle, som Forfatteren, Kunsthandler Salicath, i 1919
lod opsætte i Gaarden, og som senere bliver gengivet i sin Ordlyd, frem-
gaar det, at Rigsadmiral Ove Gjedde opførte Gaarden i 1637. Denne
Oplysning skal stamme fra Forfatteren Th. Ewald, der har forfattet
Teksten. Men da det ikke trods ihærdige Anstrængelser er lykkedes at
*) Hist. Medd. I R. Bd. 8 S. 248.
•*) L. Both: Kjøbenhavn (1865) S. 155.
34