en kraftig lys, blaa Farve. Og her begynder de ganske smaa Ruder at
holde deres Indtog. Det er nemlig utvivlsomt, at en svunden Tid brugte
store Ruder mod Gaden og smaa mod Gaarden, og saaledes er det
derfor genindført her.
Den grønne Empirestue
følger efter »Kaminstuen«. Den har en
aflang Form og minder maaske mest om et Kabinet paa en gammel
Herregaard. En saakaldet »Gedebukkeovn« fra Bærum Jærnværk i
Norge fuldender Billedet, og de lidt ældre danske Maleres Arbejder
finder en rolig og selvfølgelig Hvile paa disse Vægge.
Den lille Gaardstue
eller »Frans Schwartz Stue« er ogsaa holdt i
den samme lyse, grønne Farve, men uden Feltinddelingen af Væg
gene. I denne fører en Trappe nogle Trin ned — og Trappen er en
Kopi af en gammel saakaldet »italiensk Trappe«, der omtales i en
Brandpolice fra 1743, og hvis Levninger laa her i Sidehuset endnu
i Forfjor.
Den aabne Gang
er ikke af gammel Oprindelse. Den er bygget for
at tilvejebringe en indvendig Forbindelse mellem Sidehus og Mellem
hus ; men fra den faar man et morsomt Kig ud i Gaarden, og en perle-
graa Sprossedør med sort Staffering og smaa Ruder lukker op til
Renæssancestuen,
der er det første Værelse i den allerældste Del af
Bygningerne, nemlig Mellemhuset. Det er et meget stort Rum med
svære Bjælker under Loftet og baaret af fire kraftige Stolper. Her var i
mange Aar Smedje, men nu er Ambolten veget for de gamle danske
Møbler af Eg, for Kugleborde og Gyldenlædersstolene, for Skabene og
det sjældne store, gamle Højsæde — der er et af de eneste, vi har i
Landet. Ogsaa her staar en gammel Rokokoovn med kraftige symbolske
Figurer og giver Rummet Værdighed. Endnu en Stue hører med til
Kunsthandlen, den saakaldte
Bindingsværksstue,
men denne anvendes til privat Kontor. — Er
Forretningens Stuer besete, gaa da ud i
Gaarden.
Der er en egen Ro og Stilhed, som lejrer sig i os Bymen
nesker, naar vi kommer ind i saadan en gammel og stemningsfuld
70