101 / 231
Louise Klatts kæmpeelefant
C. v\\ l\iarø
«fjjctmpesCC 'icfant
er at faae at fee fra om fllo rg cn en B I . 10 til om A fte
nen B ! ^ 8 alle ø tfanebaq e oq om S s n b a g e n efter
af=
b ^ ^ t C^ubøtjeneffe, t forrige lErirfqeu* P a fa ie *a a
R on :
genS 9irton> 264. ^nbgaiigen for go&qjarngete er i 9?eoe=
rer.tSqafcen og for (Sqnipager fra «fcolniettésGanai. gørffe
$plat>£ 3 nt?., *2ien $plafcé 24 f f . ; for Størn unfcer lo 2(ar
Det
4
>al»e,
go&rinqen ffeer om Sporgenen &L lo og om ‘ifftenen £1. 7.
L ouise K latts an n on ce om kæ m p eelefan ten. A d resseavisen d en 6. januar 1840. D et kgl.
Bibliotek.
kunne garantere, at elefanten var yderst føjelig og tam, og i den
periode, den havde været i familiens eje, var der aldrig nogensin
de indtruffet noget uheld med den. Den kunne også gøre kunster
på kommando, når den optrådte i cirkusforestillinger. På grund
af disse forhold, og fordi elefanter ikke var blandt de dyr, det var
forbudt at indføre »her i Landet«, havde politiet intet at indvende
mod Louise Klatts ansøgning.
Cirque Tourniaires åbningsforestilling i København fandt sted
den 3. februar 1840 på Vesterbro Nye Theater som planlagt. Her
optrådte selskabet i et varieret program af akrobatik, ridedressur,
pantomime og skuespil, men de første måneder deltog elefanten
ikke. Hele sæsonen averterede Pettoletti med cirkusforestillinger
ne i
Adresseavisen.
Den første forestilling var »Frederik 3. eller
Københavns belejring i 1658«, et historisk militært skuespil i 3 ak
ter med 5 tableauer (levende billeder), infanteri, kavaleri, bom
bardement og ildebrand. Stykket var sat i scene af Leon Caravel-
lo, og de nye dekorationer var malet af hr. Witt. Desuden blev der
vist ridekunst, hvor kunstberider Alexander Gautier fra
Stockholm gjorde sin debut. Programmet alternerede med Pietro
Bonos selskab af akrobatiske dansere, atleter og olympiske bryde
99