![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
Louise Klatts kæmpeelefant
Vesterbros N y e Theater i
1841. Træsnit i A d ressea v i
sen g en g iv et i E. N ystrøm :
O ffen tlige Forlystelser i
Frederik d en Sjettes Tid,
1910, bd. 1, s. 239.
stræde, oprettet i den afdøde konges navn. Asylet eksisterer den
dag i dag som kommunal vuggestue og børnehave.
Den unge frue ignorerede ikke den direkte appel, og den 24.
marts meddelte hun i
Adresseavisen
(nr. 70), at elefanten endnu
daglig kunne ses til sædvanlig tid, »Priserne og Fodringen er be-
kjendte«. Med annoncen tillod hun sig, at gøre det ærede publi
kum opmærksom på, at det allerede for lang tid siden havde
været hendes hensigt, »at lade min Elephant forevise til fordeel
for Asylerne«. Men alt dette var af særlige grunde blevet udsat til
de sidste dage før elefantens afrejse. Dyret ville således endnu
være at se til fordel for børneasylet, og hun håbede derved, »at
skaffe betydelig Indtægt«. Elefanten kom derfor til at stå i Erichs-
ens Palæ flere uger end beregnet, og først den 18. april kunne
man læse flg. annonce i
Adresseavisen
(nr. 91): »Klatts overordent
lig tamme Kjæmpeelephant vil uigjenkaldeligt været at see indtil
paa Onsdag«.
I slutningen af april spadserede demoiselle Betzy ud til Cirque
Tourniaire på Vesterbro, hvor den optrådte i stykket »Ivanhoe el
ler Elephanten af Buchara«, der var en pantomime i 3 akter. Styk
ket var sikkert inspireret af historien om den indiske kong Porus,
der blev såret i kampen mod Alexander den Store i 327 f. Kr. Por-
us' elefant, der var sin herre hengiven, knælede ned og trak pile
ne ud af kroppen. I pantomimen, forsikrede Tourniaire i en an
nonce i
Adresseavisen
(nr. 100), ville elefanten udmærke sig ved
sin overordentlige behændighed i udførelsen af forskellige øvel
ser og eksercitser. Cirkus takkede af for sæsonen med et stort hes
tevæddeløb på Christiansborg Slots ridebane søndag den 3. maj.
103