![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0137.jpg)
Bellahøj friluftsteater
antages, at der ikke blev brug for de 12.000 kr. Desuden blev der
truffet en ordning, der inden for Hejles »Indestaaelse«, skulle dele
driftsudgifterne i forholdet 2-1-1. Her var der alene tale om de
driftsafgifter, som ikke blev dækket ved de øvrige dele af aftalen.
Det blev ligeledes sikret, at ingen af de organisationer, der med
virkede i teatrets drift, kunne risikere at skulle betale mere end
2.500 kr. ved uforudsete udgifter, mens kommunen var villig til at
indestå for at betale »en Overskridelse af Summen 10.000 kr.«,
ved f.eks. »forøgede Vedligeholdelsesudgifter o.lign.«.
Den praktiske drift med henblik på aflønning af skuespillere og
personale skulle ske efter magistratens retningslinier. Som det er
tilfældet i dag, skulle et revideret driftsregnskab forelægges
Københavns Kommune ved sæsonens afslutning, og endvidere
måtte »privat Fortjeneste« ikke kunne opnås. Dette sikredes ved
et på forhånd fastsat arbejdsvederlag for alle de medvirkende.
Det var i denne forbindelse tanken, »...dersom Friluftsteatret i
Bellahøjparken helt maatte ophøre, at anvende Beløbet i vel
gørende Øjemed til Fordel for Skuespillerstanden«. Ordningen
var i første række truffet for sæsonen 1944, men skulle kunne fun
gere i de følgende år. Ordningen gennemførtes, og dermed sikre
des sæsonens eneste forestilling, operetten »Frøken Nitouche«,
som opførtes ialt 39 gange i en succesrig opsætning.27
Om operetten, med tekster af Meilhac og Millaud og med Her-
vés musik, skrev friluftsteatrets leder Bjørn Moe følgende i pro
grammet:
»Naar »Nitouche« nu forsøges som Friluftskomedie, er
man gaaet tilbage til Erik Bøghs Oversættelse og har
søgt - med de Ændringer Friluftsbearbejdelsen nødven
digvis kræver - at bevare Stilen i den gamle Operette i
Tillid til dens Charme og lette, muntre Musikalitet, der
netop skulde passe til den folkelige Friluftsscene, Kø
benhavnerne nu gennem 7 Sæsoner har faaet Tradition
for ude paa Bellahøj.«
For at skabe stemningen i »Klostrets Have«, udnyttedes de mu
ligheder, som arkitekten Tyge Hvass havde skabt ved anlæggel
135