132 / 231
Martin Dyrbye
restilling, operetten »Molboerne« med tekst af den tidligere direk
tør for Casino Hermann Petersen og musik af Olfert Jespersen.
Instruktionen varetog Bjørn Moe, og orkestret blev atter ledet af
Kai Rosenberg, mens H. Jespersen og J. Madsen-Wiesneck havde
ansvaret for sceneopbygningen. Indstuderingen af sangene blev
ledet af kgl. operasanger Magnus Andersen, mens dansene instu-
deredes af kgl. balletdanser Søren Weiss. Lydforholdene forbedre
des gennem et højttaleranlæg fra Holberg Radio. Såvel Det Kon
gelige Teater som Det ny Teater stillede kostumer til rådighed.
Blandt de mange medvirkende var Magnus Andersen, Inger
Stender, Hans Kurt, Palle Huld samt Elith og Aage Foss.24
I det følgende år, hvor krigen fortsat kastede sine mørke skyg
ger over landet, markerede befolkningen sammenholdet mod den
tyske besættelsesmagt ved at deltage i de folkelige arrangemen
ter, som en række foreninger etablerede, og støttet af en række
kunstnere. Tusinder deltog i Alsangen og ved friluftsforestillinger
i hele landet kunne alle grupper af befolkningen mødes om et
fælles samlingspunkt. I sommeren 1943 fandt 3 opførelser sted på
friluftsteatret i Bellahøj Parken.
I samarbejde med De samvirkende sjællandske Landboforenin
ger gennemførtes under samme motto som de foregående to års
»Nordiske Aftener paa Bellahøj«, to forestillinger, der overvære-
des af ca. 45.000 mennesker. Sæsonen indledtes den 12. juni med
svenskeren F.A. Dahlgrens folkeskuespil »Værmlændingene«,
som iøvrigt hyppigt blev spillet som friluftsteaterforestilling i
Sverige, hvor det er et nationalt klenodie, ligesom »Elverhøj« er
det for danskerne. Iscenesættelse, dekorationer, danseinstruktion
og orkesterledelse var fortsat i samme regi som i 1942, hvilket gav
den nødvendige stabilitet, som fremmer friluftsteatrets vilkår; en
række praktiske forhold omkring opsætningen fandt derved
nemmere en løsning, end hvis nye folk skulle benytte sæsonens
forestilling som en læretid. Dog var der nye skuespillere med i te
atrets ensemble, bl.a. Karl Jørgensen, Sigurd Langberg, Pouel
Kern og Valsø Holm.
Forestillingen, der blev spillet ialt 28 gange, blev en folkelig suc
ces, således som det også havde været tilfældet ved tidligere op
førelser i provinsen og i Dyrehaven. Om »Værmlændingene« be
mærkede Poul Linneballe i øvrigt meget præcist, set i lyset af kri
130