![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0130.jpg)
Martin Dyrbye
Københavns Magistrat. Fortsat opretholdtes de årlige dyrskuer,
og teatrets drift skete således i samarbejde med De samvirkende
sjællandske Landboforeningers Dyrskue. Desuden blev der fra
kommunens side lagt vægt på, at teatret skulle anvendes til gavn
»...for de københavnske Børn, som ikke kommer paa Landet i
Sommerferien«. Samtidig knyttedes Dansk Skolescenes leder di
rektør Thomas P. Hejle til driften som »Kommunens Tillids
mand«. Det blev derved muligt for foreninger, organisationer og
teatre at benytte friluftsteatret mod en forlystelsesafgift til kom
munen på et mindre beløb pålagt hver solgt billet. Gennem afgif
ten skulle omkostningerne til vedligeholdelsen dækkes, hvilket
blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1939 og 1941.20
I 1939 opførte »Friluftsteatret paa Bellahøj« Shakespeares »Hel
ligtrekongersaften« med en »Flok københavnske Skuespillere«
som initiativtagere. Sæsonen var ellers ikke gunstig for frilufts-
spil, idet foråret og forsommeren prægedes af en særdeles regn
våd periode. Alligevel gennemførtes såvel dyrskue som friluftste-
atrets forestilling på Bellahøj, og med flere af skuespillerne fra fo
restillingen året før. I Egill Rostrups instruktion medvirkede bl.a.
John Price (spillede Feste, en nar), Jens Asby (præsten), Palle
Huld (Sebastian) og Karen Berg (hofdamen Maria). Dekorationer
ne udførtes af J. Madsen-Wiesneck, der i de følgende sæsoner
fortsatte som fast scenograf for friluftsteatret. Kostumer udlåntes
fra Det Kongelige Teater, der fortsatte med denne hjælp i de føl
gende år.
Som følge af dårligt vejr, hvor Narrens vise »Og Regnen, den
regner hver evige Dag« desværre næsten svarede til omgivelser
ne, fik skuespillerne ikke noget honorar. Til gengæld kunne de
medvirkende ved hjælp af entréindtægterne betale alle udgifter, -
herunder en forlystelsesafgift på ialt 1510 kr. og 75 øre, der svare
de til ca. 7.500 tilskuere, der dermed trodsede vejret og ydede de
res til at bevare friluftsteatret.21
I årene 1940-44, havde kulturlivet trange kår under Besættelsen,
men navnlig friluftsteatrene opnåede en stor søgning, idet en
række folkelige manifestationer her fandt sted, og således marke
rede modstanden mod den tyske okkupationsmagt. Samarbejdet
med De samvirkende sjællandske Landboforeninger og andre
128