128 / 231
Martin Dyrbye
hellige Ild. Lydene fra det store Landbrug høres ikke,
undtagen naar en Reklameflyvemaskine summer højt
oppe i Luften«.
Det var »...et Fristed for det store folkelige Teater«, selvom tilsku
eren måske savnede »...den storladenhed, der kendetegner den
ideale Friluftsscene i Ulvedalene«. Til gengæld havde den nye
scene på Bellahøj »...til Trods for Størrelsesforholdene Intimitet«.
For Cavling var det vigtigt at betragte friluftsteatret ud fra dets
egne forudsætninger og de krav, som det kunne opfylde. Endvi
dere måtte Fredrik Nygaards »Lejlighedsspil« vurderes udfra
dets publikums forventninger. Kravene kunne i mange henseen
der være større, men også mere forskelligartede, sammenlignet
med det etablerede teaterliv.
Efter Cavlings vurdering, havde Fredrik Nygaard ikke »sparet
sig« med hensyn til udformningen af skuespillet, hvor han for
måede »...at give et Rids af Livet, som det - ifølge Myten - forme
de sig for Bønderne i gamle Dage«. Særlig effektfulde var »Bøn
derne i deres maleriske Dragter«, mens »Rødkjolernes Parade sat
te Kolorit paa Scenen«. Der var med andre ord virkelig tale om
»folkekomedieagtige Optrin«, som ikke var uden virkning.
Blandt skuespillerne fremhævede Cavling bl.a. Charles Wilkens,
Karen Bergs, Svend Methlings, Martin Hansens og John Prices
præstationer. Især John Price, der i en alder af 10 år, i 1928 havde
medvirket i Ulvedalene, fik ros for sin udførelse af rollen som
Klaus Skadelaar, idet han havde udstyret den »...med al den Gif
tighed og Galde, som en rigtig Røverhøvding maa besidde. Hans
Foredrag af Stavnsbaands- og Rømningsmandsvisen var en fanta
stisk Præstation«. Om kronprinsens rolle, skrev Cavling videre, at
den i Martin Hansens præstation kom til at virke som »en Deus
ex machina«, der befriede »den unge Soldat fra Tjeneste«. Dog
havde Nygaard været »alt for gavmild« i sin udformning af den
lykkelige slutning med bryllupsscenen, som med hensyn til kron
prinsens rolle prægedes af »de bedste Forbilleder fra Moliere«.
Endvidere fandt Cavling det store optog med historiske figurer
for »parodisk«, sammenlignet med »...Afslutningen i Fakkelskær
med Afsyngelsen af »Der er et yndigt Land«, i hvilken Publikum
126