HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Martin Dyrbye

så stor afveksling som mulig og derved holde publikum fanget

gennem hele forestillingen ved små morsomme optrin, således at

vejrets skiftende luner ikke skulle distrahere. Det var inddelt i

fem billeder, indrammet af en prolog og epilog.11 I prologen reci

terer »Prologus« digtet »Den onde Tid«, hvor bondens trængsler

på Stavnsbåndets tid skildres, men med et hastigt blik frem mod

nutiden. Handlingen i »Ske Bonden hans Ret« viser modsætnin

gerne mellem fæstebønderne på den ene side og proprietæren og

hans soldater på den anden side.

I de følgende billeder fulgte tilskueren de undertrykte bønders

oprør mod Stavnsbåndets mænd. I det sidste 5. billede, »Befrielse

og Bryllup«, er bøndernes trængsler omsider forbi, hvilket også

blev fremhævet musikalsk, idet forfatteren lod Johannes Ander

sen komponere en karakteristisk musikledsagelse til indlednin

gen betegnet »Bryllupsfiolen«. I Johannes Andersens arrange

ment benyttedes klarinetten, dels pga. dette instruments velegne

de klang i det fri, dels er den under vanskelige vejrmæssige for

hold mere ren og stabil. I øvrigt var det i ældre tider ikke ualmin

deligt, at man ved afholdelsen af bondebryllupper på landet be

nyttede et lille orkester, hvor klarinetten, (»rokkebenet«), eller

violinen (»fårelåret«), kunne skiftes til at føre an i denne særegne

form for »folkemusik«, naturligvis afhængig af de lokale spille-

mænds instrumenter.12

I den afsluttende »Epilog«, en fantasi over danske kulturper

sonligheders samhørighed med bonden og hans land, optræder

Prologus atter, og musikken spiller en festlig finale, der starter

med et tempo di marcia og slutter ligeså pompøst med et maesto-

so. Tilskuerne møder i det historiske tilbageblik »De sejrrige,

skæggede Landsoldater fra 1850, der marcherer ind med Fane

bærer og den lille Hornblæser« akkompagneret af orkestret, der

spiller melodien til »Den Gang, jeg drog af Sted - «. Ledsaget af

Prologus følger til sidst et større optog af historiske personlighe

der. Mens alle de medvirkende går ud mod venstre, spiller orke

stret til afslutning »Der er et yndigt Land - «.

Karakteristisk for »Ske Bonden hans Ret« er stykkets ekspressi

onistiske karakter med en handling, hvor historiske begivenheder

blev sat ind i tidsmæssig bunden handling, men med de kaval-

kadeagtige optrin til at føre stykket op til nutiden. Samtidig skab

122