Previous Page  122 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 231 Next Page
Page Background

Martin Dyrbye

skrives i det følgende, blev der lagt vægt på, som med hele jubi­

læumsarrangementet, at festlighederne skulle kunne ses med

»Byens øjne - og med Bondens«.6

Den første forestilling - »Ske Bonden hans Ret«

Den første forestilling på det nyanlagte Bellahøj Friluftsteater var

som før nævnt det prisbelønnede friluftsskuespil »Ske Bonden

hans Ret« af Fredrik Nygaard, der igennem årene havde markeret

sig som både digter og dramatiker og tidligere havde skrevet

stykker til brug for friluftsteatre. Desuden beherskede Fredrik

Nygaard den musikdramatiske genre og havde således også skre­

vet en operette og en ballet.7

Forfatteren tog udgangspunkt i bøndernes historie gennem de

forgangne 150 år, og titlen »Ske Bonden hans Ret« hentedes fra en

verslinie af Jens Baggesen. Som musikalsk akkompagnement

skrev komponisten og dirigenten Johannes Andersen ny musik

og recitativer med indlæg af kendte temaer. I alt bestod musikken

af 12 numre, med skiftende sang- og solistnumre og besat med

træ- og messingblæsere, samt slagtøj. Denne form, der svarede til

harmoniorkestrets besætning, var ganske ideel til formålet, idet

disse instrumenter egner sig bedre til arrangementer uden døre,

end en besætning præget af strygere.8 I forordet skrev Fredrik

Nygaard om sine overvejelser i forbindelse med Landbrugsraa-

dets konkurrence og de krav, en friluftsteaterforestilling stiller til

dramatikeren. Dramatikeren ønskede »...at frembringe et kultur­

historisk underbygget Tidsbillede«, der kunne belyse »Stavns-

baandets Løsning 1788«, og han ønskede »at skabe et selvstæn­

digt Digterværk«, og endelig »...at skrive et skuespil, hvori de

særlige Friluftsteatervirkninger kommer til deres Ret, og hvori

Tidsaanden gør Komedieaanden virksom«.

Selvom stykket var tiltænkt Bellahøjparken ved landbrugsud­

stillingen i 1938, kunne det »...med en let Retouche af Prologen og

femte Billede, opføres paa enhver Friluftsscene«. Der blev lagt

vægt på, at scenografien skulle være så enkel som mulig, og her

var tidligere års erfaringer fra f.eks. Friluftsteatret i Dyrehaven

nyttig. I friluftsscenens baggrund anvistes »Herregaarden«, der

skulle kunne skimtes i silhouet. Omtrent midt på scenen skulle en

»græsklædt Høj« anbringes. Til venstre anvistes »en lerklinet

120