HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Bellahøj friluftsteater

kretæren Marks-Jørgensen var blevet betegnet som »Gøgl«, var li

geledes i overensstemmelse med de overvejelser, som skuespille

ren og medstifteren af Friluftsteatret i Dyrehaven, Adam Poulsen,

havde gjort sig med hensyn til friluftsteatrets egentlige funktion

og formål.5

På andre punkter lignede udformningen af Bellahøj Friluftstea

ter det smukke friluftsteater i Dyrehaven. Arkitekten Tyge Hvass

stod for opførelsen af de mange bygninger, anlæggelsen af de nye

pladser, »Ringen«, friluftsteatret og de mange andre faciliteter.

Tyge Flvass havde som udstillingsarkitekt stor erfaring bag sig.

Han var i 1914 af professor Anton Rosen blevet sendt til Amerika

for at forestå opførelsen af den danske pavillon på verdensudstil

lingen i San Francisco. Igennem årene havde Tyge Hvass marke

ret sig stærkt på udstillingsområdet, såvel i Danmark som i ud

landet, og udsendtes bl.a. til Køln, Paris og Barcelona.

Selvom publikum måske savnede den »Storladenhed«, som

kendetegnede »...den ideale Friluftsscene i Ulvedalene«, begejst

redes tilskuerne over Bellahøj Friluftsteater. Arkitekten Tyge

Hvass havde formået at indpasse teatret i parken, med træk ind

føjet fra såvel antikkens amphiteatre, som fra renaissancens have-

og hækteatre. Dets størrelse var ganske betragtelig og rummede

plads til mere end 5.000 tilskuere, der placeredes mod vest. Navn

lig var der taget hensyn til parkteatrets særlige forhold, idet ind

retningen tilpassedes beplantningen.

Scenen, hævet et stykke over jorden, var malet i en brunlig tone,

og dens forparti beklædtes med bark. Som baggrund anvendtes

tjørne og anden træagtig beplantning, der kunne skabe en harmo

ni med parkens øvrige træer og buske. Et birketræ voksede op af

scenegulvet. Desuden havde Tyge Hvass udformet nogle særlige

høje, tredelte festblusstandere, der stod i læ af popler og tujaer.

Bag scenen lå skuespillernes garderobetelte, og Fredrik Nygaard

beskrev scenen som værende »...paa een Gang græsk og nordisk«.

Bænkene til publikum var malet i en karakteristisk rødbrun farve,

der på enestående måde faldt godt ind i det bakkede landskab.

I udformningen af friluftsteatret blev der lagt vægt på, at dets

placering skulle ligge i landlige omgivelser og bekvemt i hoved

stadens nærhed. Selve friluftsscenen skulle også kunne bruges til

andre formål. For åbningsforestillingens vedkommende, der be

119