116 / 231
Svend Olsen
Bellahøj i dag
Kommunen overtog hovedbygningen på Bellahøj efter Pauline
Liitkens død i 1932. I 1937 vedtog Borgerrepræsentationen så at
indrette restaurant i bygningen, først til brug for de planlagte
dyrskuer på Bellahøj. Bellahøjmarken var 1938-67 dyrskueplads.
Bella Centret langs Hulgårdsvej blev taget i brug 1965 som kon
grescenter, men denne funktion ophørte 1975, da man opførte
centret på Amager. Københavns kommune har indrettet center
bygningerne på Bellahøj til sportscenter - det, der nu kaldes
Grøndalscentret. På det store græsareal afholdes for- og efterårs
kræmmermarked, og her er der campingplads i sommermåne
derne. I arealets østlige hjørne ligger en stor, tung bygning i en hi
storisk inspireret stil. Det er et vandreservoir opført i 1912. Ved si
den af ligger vandrehjemmet. I 1955 kom så Danmarks første
højhuse her. De blev kaldt »grødslottene«, fordi man mente, at
når huslejen var betalt, var der kun penge til grød. Da pladsen
indrettedes til dyrskue, opførtes en friluftsscene, som i 1954 blev
ombygget med de store jordmængder, som blev til overs ved ud
gravningen til højhusene.
Området er ikke kun for dem, der bor der i dag. Gå en tur i par
ken, nyd anlægget med broncealderhøjene, og tænk på, at det og
så var her svenskerne slog lejr i 1658-60 under Københavns belej
ring. Her var 22.000 lejesoldater indkvarteret. Bellahøj er et højt
liggende område og her åbner sig de videste perspektiver ud
over vor hovedstad. Foran sig har man København i så godt som
hele sin udstrækning, under sig har man mange års historie.
LITTERATUR OG HENVISNINGER
L andsarkivet for Sjælland.
K øbenh avns Stadsarkiv.
N oter fra M. L iitken, B untzen og E. M athiesen.
H e n rik Larsen:
U tterslev b y ig en n em tiderne.
Steffen L invald:
Brønshøj, H u su m o g U tterselv.
Jul. Pedersen:
R ødovre.
Johannes Tholle:
Set fra Bellahøj.
A rk ite k t Langkilde:
G røndal - K øbenhavn.
D ansk B iografisk L eksikon
B orgerrepræ sentationens forhan dlinger 1 8 9 8 /9 9 ,1 9 2 5 o g 1937.
114