![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0120.jpg)
Martin Dyrbye
heden. Således oprettedes nye sporvejsforbindelser (Linje »Buh«
med billede af en ko på skiltene fra Københavns Hovedbanegård
til Bellahøj). En ny lokal politistyrke etableredes på Bellahøj med i
alt 80 mand (i dag den nuværende Station 5, Bellahøj). Næsten en
million gæster besøgte dyrskuet og udstillingen. En af hovedat
traktionerne var i øvrigt præmietyren »Højager Nakke«.
Friluftsteatret anlagdes som et parkteater i Bellahøj Parken mod
Degnemose Allé. En række forhold blev taget i betragtning i for
bindelse med etableringen. I den senere »Beretning om Land
brugsudstillingen paa Bellahøj« redegjorde teatrets første direk
tør, Thomas P. Hejle, for de overvejelser, som Hjemstavnsudval
get gjorde forud for den første forestilling. Hejle inddrog samti
dig erfaringerne fra tidligere friluftsspil i landboorganisationer
nes regi:
»Udstillingens Varighed og den Tilstrømning, det hele
storstilede Arrangement var lagt an paa, gjorde det nød
vendigt at skabe anderledes faste Rammer om disse,
end man ellers plejer. Der maatte bygges et komplet Fri
luftsteater med Plads til ca. 5.000 Mennesker og med
fuldstændig Sceneindretning, saaledes at man i enhver
Henseende kunde betjene Publikum paa bedste Maade
og for en Entrépris, alle kunde overkomme«.
På flere punkter var idéerne inspirerede af de overvejelser, som
initiativtagerne til Friluftsteatret i Dyrehaven havde gjort sig i
1910 omkring det publikum, der skulle opleve teatret i den fri
luft. Der blev lagt vægt på, at alle, uanset økonomisk formåen,
skulle kunne deltage, og billetprisen fastsattes derfor til 75 øre for
en siddeplads og 25 øre for en ståplads. Fra starten skulle Bellahøj
Friluftsteater således være et folkeligt teater, hvor alle samfunds
lag og interesser kunne mødes i fællesskab for at nyde samspillet
mellem naturen og teatret.
Desuden ønskede arrangørerne, at »...Bellahøj skulde være en
Udstilling, at alt, hvad der kunde falde ind under Betegnelsen
»Gøgl«, derfor skulde være bandlyst, og at alle Opvisninger, selv
af letteste Art, skulde være præget af Udstillingens Aand og virke
i dens Tjeneste«. Hensigten med at undgå, hvad der af generalse
118