![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0015.jpg)
Østerport
kasseret de tegninger og overslag, ingeniøren har udarbejdet, og
har ladet andre tegninger gøre (und andere Risse hat machen las
sen), hvorefter han i kongens navn har skrevet kontrakt med byg
ningsinspektør Ernst Brandenburg. Byggeriet bliver derefter fort
sat uden vor medvirken«.
Det var den samme praksis, von Platen havde brugt 1703-04, da
ingeniørofficeren Georg Philip Müllers tegninger til Garnisonskir
ken blev kasseret og erstattet af tegninger udført af Marselis. Her
var forholdet dog det, at Domenico Pelli, som havde påbegyndt
arbejdet efter Müllers tegninger sammen med sin bror Marcanto-
nio Pelli, også kom til at bygge for Marselis.9
Hvad det allerede udførte arbejde angik, fremførte ingeniørerne
en kraftig kritik af hvælvet, som de fandt alt for lavt (viel zu flach
und platt). Ville man have et hvælv, burde det være et tønde
hvælv med halvcirkulært tværsnit og ikke et hvælv med et
tværsnit som den kurvehanksbue, vi kender fra kobberstikket og
fra senere billeder af Østerport. Kun tøndehvælv kunne holde i
vort klima, hvor regn, sne og frost forvolder så store skader!
Uanset om en vold havde murede skarper eller ej, ønskede man
i tiden omkring 1700, at voldkronen - med brystværnet, der dæk
kede kanoner og mandskab - blev opbygget af jord, så fjendtlige
projektiler kunne havne blødt uden at gøre for megen skade.
Samtidig ville man gerne have god forbindelse hen over portene,
så man let kunne flytte rundt på styrkerne oppe på voldgangen.
Men var volden ikke særlig høj, blev det vanskeligt at få afdæk
ket porthvælvene med lerpakninger og sligt, der kunne sikre
hvælvene mod nedsivende vand. Blev det tilmed frostvejr, og fro
sten trængte ind i porthvælvet, risikerede man det ulyksalige
skift mellem frost og tø, som kunne gøre det af med selv velbyg
get murværk. Man sikrede sig flere steder ved at give portene
overbygninger med saddeltag og gennemkørsel i voldgangens ni
veau. Et godt eksempel herpå er overbygningen over Kronborgs
Kronværksport. I hovedstaden fik Christianshavns port en over
bygning, men det gjorde den nye Østerport ikke, formentlig fordi
portområdet helt skulle kunne overses og beherskes fra Ka
stelsvolden.
Hvordan det ulyksalige retsopgør mellem Marselis og Branden
burg forløb er ikke klart, men var det straks erkendt, at der var
13