![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
Beslaglæggelsen af københavnske skoler til indkvartering a f tyske sårede og flygtninge 1945
eet lokale, men udenfor var der et stort halvtag, og de to klasser,
der var der samtidig, skiftedes til at være inde og ude. Et stort an
læg med dejlige legepladser hørte til, og der kunne drengene
tumle sig; de havde en vidunderlig tid og ønskede bestemt ikke
at komme tilbage til skolen. I nærheden var 3 klasser med lille
børnetal indlogeret i Vanløse Tennisklubs klubhus, og her var der
også hyggeligt; men desværre var der ikke plads til læreren, så
han måtte sidde udenfor på verandaen og undervise gennem
døren, men det gik storartet.
De små pigeklasser og de fleste førsteklasser havde det fineste
tilholdssted, idet skolens gymnastiklærer Johs. Lindgreen, der var
indehaver af kvarterets største danseinstitut, stillede sine smukke
danselokaler til rådighed. Ganske vist havde den klasse, der sad i
den store sal, alt for megen plads, medens den, der sad i foyeren
havde for lidt, men unægtelig var der finere der end hjemme på
skolen.
Da der blev for koldt i højskolehaven, lejedes menighedsloka
lerne i kælderen på Jydeholmen, men her var der den store van
skelighed, at der ikke var nogen dør mellem de to værelser. Der
blev nok sat et skillerum op, men det var ikke højere, end at
læreren kunne kikke over det, og børnene påstod, at lærerne var
meget tilbøjelig til at stikke hovederne sammen. En enkelt lære
rinde foretrak at undervise i en privat lejlighed, som et barns fo
rældre elskværdigst havde stillet til rådighed. De større klasser
havde i stort omfang - så vidt muligt 1 time om dagen - sport på
fodboldmarken. Ialt undervistes der 10 steder, og mange
mellemskolelærere havde slemme ture i frikvartererne fra det
ene sted til det andet, da der var henved 3 km mellem de fjer-
nestliggende.
På denne måde gik sommerhalvåret godt, ja så godt, at børnene
med glæde ser tilbage på den tid. En af de vigtigste grunde hertil
var nok den, at hver klasselærer tog sin klasse i alle timerne, bort
set fra eksamensmellemskolen. Skolegangen fik derved landsby-
skolepræg, børnene fik større frihed og meget nærmere tilknyt
ning til læreren end sædvanlig. Det skal bemærkes, at lektionerne
overalt var på 45 minutter, og at de store børn skiftedes ugevis
mellem formiddag og eftermiddag. Skolegangen sluttedes senest
kl. 17.
188