48
P . N. NIEPWRNHDIS
om, at »saa længe der bestaar en Del af Landet, over
hvilken Danebrog vajer, om hvilken Landets Sønner staa
forsamlede for at kæmpe Striden ud, naar de
blive
an
grebne, saa længe bestaar Landet«16.
Yi ville nu til Slutning behandle det saa vigtige
Spørgsmaal angaaende Befæstningsliniens Besætning og
Bekostning, i hvilken Henseende det sikkert ikke vil
mangle paa Indvendinger. Naar man saaledes- allerede
lige overfor de tidligere fremkomne Befæstningsforslag har
gjort gjældende, at en »Fæstning« Kjøbenhavn kræver
44,000 Mand Besætningstropper, ligger den forudsætning
nær, at man vil opstille følgende Regnestykke: Til enBe
fæstning paa 31./* Mils Frontlængde behøves der 44,000
Mand, altsaa behøves der til 5 Mil c. 70,000 Mand. En
saadan Beregning vilde imidlertid være fuldstændig urigtig,
thi vi fremhæve det paa ny: her er ikke Tale omat besætte
enLinie paa 5Mils Længde, saaled es at ethvert Gjen-
nembrud skal forhindres; et Gjennembrudsforsøg fra
Fjendens Side er saa langt fra noget, der maa- frygtes,
at man tvært imod kun kan ønske, at Fjenden vil forsøge
derpaa. General Cli abaud- Latour, Ordfører i den
franske Nationalforsamling for det Udvalg, der behandlede
Lovforslaget omParis’s Befæstning, har netop medHensyn
hertil udtalt sig omtrent paa følgendeMaade: Et saa-
dant Forsøg kan ikke ske om Dagen,da heleTerrænet
ligger under Forternes Ild, som ikke kan blive bragt til
Tavshed ved Feltartilleriet. Angribereneraltsaa henvist
til Natten eller naar det er taaget, men under saadanne
Omstændigheder kan et større Angreb kun føres ad
Vejene, paa hvilke Forsvarernes Patrouiller ere frem
skudte. Angrebet kan altsaa. ikke komme uventet, og
(194)