54 / 62
OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
49
Forsvarerne faa da Tid til at besætte de Cernerings-
punkter paa de gunstigst beliggende Steder enten i Nær
lieden af eller bag Forterne, som efterliaanden ere bievne
provisorisk befæstede. Vejen vil da vistnok blive aabnet
for Angriberen paa det Punkt, hvorimod Stødet rettes,
men enhver videre Udvikling fører enten mod Enceinten
eller mod de ved Kunst forstærkede Stillinger, imod hvilke
ethvert Angreb vilde være forgjæves. Bryder da Bagen
frem, vil Angriberen være stillet imellem Ilden fra En
ceinten og Forterne, som endogsaa paa meget lange Af
stande ville forstaa at ramme ham, og truet i begge
Flanker fra Forsvarerne. Vil der under saadanne Om
stændigheder kunne være Tale om at gjøre et Storm
angreb mod Forterne eller at forsøge et Bombardement
af Feltskyts imod Staden, eller om at etablere sig inden
for Fortlinien, da Forbindelsen ved denne er fuldstændig
overskaaren? Nej; det eneste, der vil være at gjøre, er
snarest mulig at gaa tilbage, men dette vilde koste uhyre
Ofre. Med Rette siger derfor ogsaa Generalen: »Man
kan ikke ret længe for Alvor diskutere saadanne liypo-
theser«, og han henviser dernæst til Genuas berømte
Forsvar 1799—1800 af Massena, som med 12,000 Mand,
støttet til 3 mere end en Mil fra hinanden liggende
Forter, ikke alene var Angriberne, 25,000 Mand stærke,
fuldstændig voxen, men endogsaa fordrev dem fra Ter
rænet imellem Forterne, hvori de en kort Tid havde eta
bleret sig, og desuden holdt en fjendtligsindet Befolkning
paa 150,000 Mennesker indenfor Enceinten i Ave, som
blev understøttet af en udenfor liggende engelsk Flaade.
Bet anførte Exempel bekræfter vist nok dengamle Sandhed,
at et Forsvars Ihærdighed og Kraft langt mere afhænger
4
*
(
195
)