IndustriforeningenIKjøbenhavn

— 97 —

Forening, der skulde gjore Haandværkssvendene »oplyste,

gode og kristeligsindede«, og hans Bestræbelser førte til

et Møde den n Oktober 1847, paa hvilket

Haandvcerker-

dannelsesforeningen

blev stiftet. Efter et Referat i

Berlingske

Tidende

fremkaldtes der paa dette Møde en livlig Debat

derved, at »et tilstedeværende Medlem af Industriforeningen«

udtalte, at den nye Forening efter hans Skjon var over

flødig; hvad man tilsigtede, kunde naas gjennem Industri

foreningen. Hvad dette Medlem forfægtede, vakte efter Refe

ratet dog kun Forsamlingens »Mishag«.

Hciandværkerdannelses-

foreningen

blev stiftet, og saaledes som den hurtigt udviklede

sig, kunde den ganske sikkert ikke have været remplaceret

af Industriforeningen.

Navnlig efter Kristian V IU ’s snart

paafølgende Død blev den væsentlig en politisk Forening, i

hvilken en Del unge, lige fra Paris hjemkomne Haandværkere

(Urmager

J. P. Voltelen,

Bogtrykker

Sally B . Salomon

Skrædermester

J. R. Lund,

Bøssemager

G. Christensen

o. s. v.) arbejdede sammen med en Række »frisindede«

Literater (

J. P . Griine, Fr. Dreier, H. V. Kaalund, M.

Goldschmidt.

o. s. v.).

Under de givne Forhold kunde det synes voveligt for

Industriforeningen at forsøge de vedtagne Sondagsmøder for

unge Haandværkere, og det saa meget mere som Etatsraad

Rawert

strax trak sig tilbage. Hvad han havde ønsket, var en

vedvarende Anstalt, der aabnede sine Lokaler hver Aften til

Belæring, og ikke blot nogle spredte Sondagsmøder. Det

nedsatte Udvalg

(II. I I Kayser,

Formand;

J. B . Dalhoff,

J. Hellmann

J. A . Schwartz)

tog imidlertid trøstigt fat.

Den 27. Oktober 1847 udstedte det sin Indbydelse, og den

fandt en saadan Tilslutning, at Udvalget efter de vedtagne