— 99 ~
skal det nævnes, at Industriforeningen i 1848 gjorde et For
søg paa at faa et Filial paa Kristianshavn, Noget, der stod
i Forbindelse med den samme Tankegang, som laa til Grund
for de nævnte Møder. Foreningen vilde, ikke mindst af
Hensyn til
Haandværkerdannelsesforehingen
, paa en god
Maade komme Tidsaanden i Møde, og derfor ansøgte den
ogsaa i April 1848 det nye Justitsministerium om, at det
provisorisk maatte tillades Svende af de forskjellige Lav at
lade sig benytte som Medhjælpere af hvilkensomhelst Mester
udenfor deres eget Lav til Udførelse af alt haandværks-
mæssigt Arbejde.
Herimod protesteredes der dog heftigt fra Lavsmesternes
Side. De ønskede ikke den foreslaaede Forandring, og paa
Industriforeningens Generalforsamling den 17. Maj 1848 blev
det fra lavsvenlig Side i Vrede over det Passerede endog
forsøgt at faa Foreningens Love forandrede saaledes, at
Repræsentantskabet ikke fremtidig skulde kunne indsende
noget Andragende til Kongen, Regeringen eller Stænder
forsamlingerne 0111 Reformer i de bestaaende Lavs- eller
Næringsforhold, medmindre det var vedtaget af en General
forsamling med 2/3 af de afgivne Stemmer. Dette Forsøg
mislykkedes dog. Industriforeningen fik Lov til at beholde
sin frisindede Karakter, og da den i September 1849 mod
tog en Opfordring til at medvirke ved et Forsøg paa at
fremkalde en almindeligere Diskussion og flersidigere Over
vejelse af Sporgsmaalet om Næringslovgivningens Reform,
»for at Afgjorelsens Time ikke skal træffe de i Sagen
nærmest Interesserede uforberedte og indbyrdes aldeles
uenige
«,
var den strax rede.
Impulsen til Forslaget i 1848 om Lavssvendenes friere
; 7*