112 / 276
— 95 —
for Oje. Det var for ham en vigtig Sag, at den blev ud
viklet saa kraftigt, at den kunde komme til at høste det
storst mulige Udbytte af en saadan Union, og derfor havde
han allerede i 1846 formaaet Industriforeningen til hos
Stænderforsamlingen i Roskilde
og
Viborg at andrage om,
at de hos Kongen vilde petitionere om en almindelig Revision
af den danske Næringslovgivning. Han ønskede, at Fabrik-
driften frit maatte kunne udvikle sig uden at besværes af
Lavene, men samtidig var han dog ikke blind for, at stor
Fabrikindustri i mere end en Henseende kunde være lidet
ønskelig for »den hele sociale Udvikling«. Han udtalte sig
ikke for nogen djeblikkelig Indførelse af almindelig Nærings
frihed og overfor den egentlige Haandværksdrift holdt han
»i det Mindste for det Forste« paa Bevarelsen af Duelig
hedsprøver.
Rothe stod fint iagttagende overfor Tidens Begiven
heder, og dette har sikkert medvirket til, at Industriforeningen
som saadan ikke tog Del i de Bevægelser, der efter
Kristian VIII’s i Januar 1848 indtrufne Død saa mægtigt
greb ind i vort Samfunds Udvikling.
Almuevennen
ved jo
nok at fortælle, at »Medlemmer af Industriforeningen« den
22. Januar deltog i det Tog, som i Universitetsgaarden
bragte Professorerne Clausen og Schouw en begejstret
Hyldest for deres Skrift
Ved Tronskiftet;
men det var kun
»Medlemmer« af Industriforeningen, der her optraadte, og
ikke denne selv. Den fremskudte Stilling, som
H. P . Fre
deriksen
indtog i Martsdagene, vedkom heller ikke For
eningen som saadan. Den holdt sig tilbage, men derfor
maa man ikke tro, at den førte en mat Skyggetilværelse.
Livet pulserede i den som ingensinde for. Medlemsantallet