107 / 276
— 92 —
hammer
blev dens forste Formand,
Rothe
dens Sekretær og
Wilkens
dens Redaktør, og den arbejdede senere stadig
med, men forst nu satte den Frugt. De i 1838 unge P o lytek
nikere vare nu modne Mænd, og under dem saa Industri
foreningen, der havde overstaaet sin forste Ungdoms uroligt
søgende Aar, nu Formaalene for sin Virksomhed fæstne
sig.
Stillingen overfor de i Haandværkerforeningen re
præsenterede L a v var efter hele Udviklingen en given Sag,
men betegnende er det, at Industriforeningen just nu kom
til at kæmpe ikke alene mod Lavenes Konservatisme, men
ogsaa mod Haandværkerdannelses-Foreningens Radikalisme.
Den blev Centrum i vore Næringsforholds Udvikling.
D a Foreningen stiftedes, hvilede der et politisk Skjær
over den. Naar den mellem sine Repræsentanter talte den
som Følge a f en Trykkefrihedsproces afskedigede Professor
C. N. David
, den paa Grund a f sin friheds venlige Optræden
i Stænderne med en Guldpokal hædrede Overretsassessor
T. Algreen Ussing
og den for Friheden ungdommeligt
brusende
Orla Lehmann
, kunde det under Frederik V I ikke
være anderledes.
Men skjondt Frihedsbladet
Fædrelandet
stadig kan betragtes som Foreningens officielle O rgan *,
svandt dog dette Skjær, efterhaanden som 1848 med sin
direkte politiske Virksomhed nærmede sig.
Ussing
ophørte
at være Repræsentant i 1840,
David
og
Lehmann
i 1841
og Overavditør
Otto Muller
(Repræsentant 1842— 47), Ju
stitsraad
Fr
.
Feddersen
(1843— 51) og Hojesteretsadvokat
E.
Buntzen
(1844— 50) optraadte ikke her som Bærere af nogen
politisk Retning, skjondt de alle stod Orla Lehmann nær.
,if s. Kvartalsberetn. V, 1845, S. 178, 260; VIII, 1848, S. 68, 70.