104 / 276
- 89 -
ledes: »Vi ville derfor anmode den ærede Kom ite om for
Fremtiden ikke at blande sig i Blikkenslagerlavets Affærer,
da derved letteligen kunde opstaa Disputat, som fra begge
Sider kunde have Ubehageligheder til Følge.« Oplysende er
det ogsaa. at da
H. P. Frederiksen
, der var en virksom
Repræsentant i Industriforeningen, i 1846 foresloges som
Medlem af Haandværkerforeningen, blev han forkastet, Fo r
eningen maatte kun bestaa af Haandværkere, »som efter
aflagt Prøve havde vundet Mesterret.«
Frederiksen, der i
1827 var bleven Snedkersvend, havde i 1842 faaet Bo rger
skab som Finerskærer. men havde ikke aflagt Mesterprøve.
A lt dette angik imidlertid endnu ikke det direkte Fo r
hold mellem Haandværkerforeningen og Industriforeningen,
det antydede kun de forskjellige Retninger. Men selvfølge
lig kom det til et Sammenstød. I November 1841 indgav
Haandværkerforeningen et i stærke U d tryk affattet A n
dragende til Kongen om de forfærdelige Følger, som det
Basar-Privilegium, Industriforeningen havde arvet efter den
merkantile Forening, maatte medføre, hvis det ikke b e
grænsedes. Naar »Haandværksarbejder af alle Slags fra hele
R iget kunne indsendes til Forhandling i et offentlig U d salg s
sted her i Staden, da, allernaadigste Konge! da ser K jøb en
havns Haandværkerstand sin fuldkomne Ruin imøde, da
ere ikke blot vore [Lavs] Rettigheder, men endogsaa vore i
Deres Majestæts Hovedstad K jøbenhavn hjemlede Borger
rettigheder aldeles fratagne os, da er A lt, hvad vi mojsomme-
ligen have arbejdet for, da er hele vor Velfæ rd tabt; ti det
vil være umuligt for os at udholde Konkurrencen med
Kjøbstædernes og Landsbyernes Haandværkere, da baade
Levnedsmidler, Huslejlighed, Folkelon og alle Fornødenheder