IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

162 / 276

- 135 —
Lund kom istedenfor Marius Gad og Oliemøller P . Olsen
istedenfor Urmager Kyhl, ikke at tale om, at Kammerraad
J. W. E. Winther, der var Sjælen i hele den industrielle
Toldbevægelse, blev valgt istedenfor Foreningens Formand,
Docent Holmberg, der blev forste Supleant og kun slap ind,
derved at Hof-Forgylder P . C. Damborg afslog' at modtage
det paa ham faldne Valg. Med kun 8 af 14 Stemmer blev
Holmberg derpaa paany valgt til Formand, men Fabrikejer
B ing , der havde været Beskyttelsens Talsmand, blev Næst­
formand istedenfor Kayser.
Det var en rask pulserende Flod, der strommede ind
over Foreningen, og skjondt den ikke direkte angreb V ete ­
ranernes Rækker, er det dog naturligt, at de Tid efter
anden udtyndedes. I Avgust 1864 døde saaledes Hof-
Kunstdrejer J. G. Schwartz og i September s. A . Professor
G. F. Hetsch} og her kan endnu tilfojes, at Hof-Guldsmed
Dalhoff afslog at modtage Gjenvalg i 1865, at Tømmer­
mester Kayser og Professor Nyrop udtraadte i 1866, og at
Hof-Blikkenslager Fritz Meyer i samme Aar ikke modtog
Gjenvalg. F. Meyer havde været Repræsentant uafbrudt fra
Foreningens forste Tid, og han var den sidste af Industri­
foreningens Stiftere i Repræsentantskabet, men det maa
ogsaa erindres, at den i Juli 1863 havde bestaaet i 25 Aar.
Den Maade, hvorpaa dens Jubilæum fejredes, viser imidlertid,
at Foreningen paa denne Tid ikke havde nogen særlig Op­
gave og ikke blev styret af nogen fast Vilje.
I et Møde den 5 Maj 1863 vedtog Bestyrelsen at an­
mode Formanden, Næstformanden og Inspektøren, Dhrr.
Holmberg, Kayser og Damborg, om at træde sammen for
at overveje, paa hvilken Maade Foreningen bedst kunde