222 / 276
Foreningen nu slaa ind? Det stod nemlig fast, at det
voxende Klubliv i dens nye og store Lokaler ikke kunde
eller burde være Maalet for dens Virksomhed. Den nye
Ejendoms Istandsættelse og Færdiggjorelse vilde, som det
viste sig, koste ikke ubetydeligt, men disse Bekostninger
vilde ophøre, og hvad vilde Foreningen saa virke for?
Sporgsmaalet stilledes; men det blev ikke løst af Rust-
mester
Christensen.
Efter nogen Tids Sygelighed afgik han
den 2. Februar 1883 ved Døden. Han naaede at faa lagt
det sikre Grundlag, paa hvilket en stor og betydelig Virk
somhed kunde udvikle sig, men ud herover naaede hans
Gjerning ikke. Hvad han havde udrettet, paaskjonnedes
imidlertid med Taknemlighed. Foreningen smykkede hans
Kiste og afslørede den 13. Juni 1884 et anseligt Minde paa
hans Grav, Kongen lod sig repræsentere ved hans Begravelse.
Christensen
er den Eneste, der er død som Industri
foreningens Formand*. — Et andet Industriforeningen ved
rorende Dødsfald var indtruffet et Par Dage for Christensens,
idet Kommandør
J. C. Tuxen
, der særlig havde arbejdet
for Skolesagen, efter længere Tids tiltagende Svaghed afgik
ved Døden den 29. Januar 1883. Allerede i 1881 var han
imidlertid traadt tilbage som Repræsentant og Medlem af
Bestyrelsen, og i hans Sted var Maskinfabrikant
P Hansen
bleven Næstformand ligesom Murmester
C. Wienberg
Medlem
af Bestyrelsen, der herefter ved Christensens Død bestod af
Maskinfabrikant
P . Hansen
, Næstformand, Hof-Møbelfabrikant
L. Larsen
, Malermester
E. Schmiegelow
og Murmester
C.
Wienberg.
Hvem skulde nu være Foreningens Formand? Den regel* En Levnetsbeskrivelse af Rustmester
G. Christensen
findes i Industri
foreningens Maanedsskrift 1884, S. 1— 49.
-
i
8 7 -