IndustriforeningenIKjøbenhavn

— igo —

naar Bestyrelsen strax efter tog Anledning til at overdrage

Kaptajn

J. Sommerfeldt,

der ved den samme General

forsamling var bleven valgt til Repræsentant, at gjore For

slag til Forandringer i Tidsskriftets saavel indre som ydre

Økonomi, synes den nærmest at have haft en Udvikling i

teknisk Retning for Oje. I Maj 1882 modtog den da ogsaa

et hertil sigtende udførligt Forslag fra Kaptajnen, men

Forslaget kom kun til foreløbige Forhandlinger. Sagen laa

ikke for Rustmester

Christensens

mere praktiske Uddannelse,

den blev forelagt og udsat, og da den endelig skulde be

handles, traadte hans Sygdom og Død hindrende i Vejen.

Sporgsmaalet var ikke løst, da den nye Formand til-

traadte, og frembød sig derfor strax, men fik ogsaa strax

en ny Udvikling. Paa denne Tid var det forste Gang

kommet stærkt frem, at det ikke var ubestrideligt, at Danmark

som hidtil vilde vedblive at være et væsentlig agerdyrkende

Land. Medens Befolkningen tiltog, aftog vor Kornudførsel,

ja vi begyndte at indføre Korn, og der lagdes stadig storre

Vægt paa, at det Korn, vi udførte, helst skulde udføres i

formaiet Stand. Det trængte sig frem, at Danmark formentlig

stod (og staar) foran en Overgang, der vilde gjore Industrien til

en væsentlig Faktor i vort hele nationale Liv*. Direktør

Schou

var greben af denne Tanke, og for ham stod det herefter

som afgjort, at Udviklingen hos os, alle Forhold tagne i

Betragtning, umuligt kunde komme til at gaa i storindustriel

* W ill. Scharling: Hvor længe vil Danmark kunne forblive et korn-

udførende Land? (Nationaløk. Tidskr., Ny Række, I. 1883, S. 1. flg.).

— Det i Industriforeningen fremsatte Program udvikledes videre i

Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, for hvilken

Direktør

Schou

ogsaa blev Formand (s. Fællesrepræsentationens Med

delelser, III, S, 288— 299).