—
i
9 3
—
Kunstners Navn i Forbindelse med de udstillede Gjen-
stande*. Hetschs Virksomhed bar endnu ikke Frugt paa
denne Maade, og selv den betydelige Bevægelse, der efter
Stiftelsen af Kensington Museet i London, den forste Frugt
af Verdensudstillingen i 1851, lidt efter lidt bredte sig over
Evropa, satte kun svage Spor hos os. I ethvert Tilfælde
gik Udviklingen ved Siden af og ikke igjennem Industri
foreningen, hvis Opmærksomhed den Gang gik i andre
Retninger.
Men ogsaa i Industriforeningen trængte Bevægelsen
efterhaanden frem, og vi skulle nu se, hvad der i saa Hen
seende kan peges paa. For ogsaa her at begynde med
Hetsch,
ville vi nævne, at han bl. A. i 1851 holdt et Fore
drag om »Kunst og Haandværk«, men derefter maa vi
springe lige til 1858, da Formanden, Kunstdrejer
J. A.
Schwarfa
foreslog, at Foreningen skulde udgive en Række
Haandværkstegninger til Gavn for Kunstens Indflydelse paa
Haandværket,
hvad der dog kun førte til et meget ringe
Resultat. 1861, 1862 og 1865 udgav den under Professor
J. H Nebelongs
Ledelse henholdsvis et forste, andet og
tredje Hefte af
Forbilleder og Motiver til Vejledning fo r
de fo r skjellige Haandværksfag,
og hermed standsede Ud
givelsen, men i Forbindelse hermed kan det endnu nævnes,
at Foreningen i 1865 erhvervede en Del af den Aaret for
afdøde Professor
Hetschs
Originaltegninger.
Sporgsmaalet om et Industrimuseum kom ogsaa frem.
* Der findes kun et Exempel herpaa i dem. 1840 udstillede Snedker
mester
G. W. Schwartz
et Spillebord, om lxvilket det h ed d er: »Pladen
udført i Kina og her restavreret, Foden af Drejermester
Sørensen
efter Tegning af Arkitekt
Tiheofilus) Hansen.«
13