IndustriforeningenIKjøbenhavn

—

9 3

—

Kunstners Navn i Forbindelse med de udstillede Gjen-

stande*. Hetschs Virksomhed bar endnu ikke Frugt paa

denne Maade, og selv den betydelige Bevægelse, der efter

Stiftelsen af Kensington Museet i London, den forste Frugt

af Verdensudstillingen i 1851, lidt efter lidt bredte sig over

Evropa, satte kun svage Spor hos os. I ethvert Tilfælde

gik Udviklingen ved Siden af og ikke igjennem Industri

foreningen, hvis Opmærksomhed den Gang gik i andre

Retninger.

Men ogsaa i Industriforeningen trængte Bevægelsen

efterhaanden frem, og vi skulle nu se, hvad der i saa Hen

seende kan peges paa. For ogsaa her at begynde med

Hetsch,

ville vi nævne, at han bl. A. i 1851 holdt et Fore

drag om »Kunst og Haandværk«, men derefter maa vi

springe lige til 1858, da Formanden, Kunstdrejer

J. A.

Schwarfa

foreslog, at Foreningen skulde udgive en Række

Haandværkstegninger til Gavn for Kunstens Indflydelse paa

Haandværket,

hvad der dog kun førte til et meget ringe

Resultat. 1861, 1862 og 1865 udgav den under Professor

J. H Nebelongs

Ledelse henholdsvis et forste, andet og

tredje Hefte af

Forbilleder og Motiver til Vejledning fo r

de fo r skjellige Haandværksfag,

og hermed standsede Ud

givelsen, men i Forbindelse hermed kan det endnu nævnes,

at Foreningen i 1865 erhvervede en Del af den Aaret for

afdøde Professor

Hetschs

Originaltegninger.

Sporgsmaalet om et Industrimuseum kom ogsaa frem.

* Der findes kun et Exempel herpaa i dem. 1840 udstillede Snedker

mester

G. W. Schwartz

et Spillebord, om lxvilket det h ed d er: »Pladen

udført i Kina og her restavreret, Foden af Drejermester

Sørensen

efter Tegning af Arkitekt

Tiheofilus) Hansen.«