233 / 276
—
\gb
—
at indlemmes i det Kunstindustrimuseum, der maatte danne
sig inden io Aar fra Legatets Oprettelse. Sagen var ikke
længer nogen personlig Sag, og det er derfor naturligt, at
den nu oftere nævnes i Industriforeningens Virksomhed.
I 1884 blev den østre Fløj af Foreningens Ejendom,
der hidtil havde været en Etage lavere end de andre Fløje,
forhøjet med en tredje Etage; Foreningen behøvede nemlig
storre Lokale, men herved blev den ogsaa i Stand til fra
Oktober 1885 at kunne huse de Gjenstande, som Ny
Carlsbergs ovenfor nævnte Museumslegat Tid efter anden
indkjøbte.
Det kunde kun være Foreningen kjært, men
endnu kjærere var det den, at den Aaret efter kunde pege
paa en den tilhørende Grund, paa hvilken et eventuelt
Museum muligvis vil kunne faa Plads. Da Retningen af den
Bulevard, der fremtidig skal gaa øst for Foreningens Ejendom,
i 1885 blev noget forandret, opnaaede Foreningen gratis at
faa Magistratens Skjøde paa et Stykke Grund mellem sin
Ejendom og den nye Gadelinie paa omtrent 2,100 □ Alen;
og en bedre Beliggenhed end Hjornet af Vesterbrogade og
den fra den udgaaende Bulevard vil næppe kunne findes.
I Vinterhalvaaret
i
886/87 fandt der endelig et Par kunst
industrielle Udstillinger Sted i Foreningen, i November 1886
arrangerede Kunstmaler
Karl Madsen
en kinesisk og japansk
Udstilling, og i Januar 1887 udstilledes alle de af Ny Carls
bergs Museumslegat indkjøbte kunstindustrielle Gjenstande.
A f Hensyn til Kunstindustrien forsømte Foreningen
imidlertid langtfra sine andre Opgaver.
Ved Siden af de
kunstindustrielle Udstillinger afholdtes saaledes ogsaa en
hygiejnisk Udstilling (Februar 1887), og samtlige Forevis
ninger i Vinteren 1886/87 aabnedes paa liberale Betingelser